onsdag den 23. december 2009

Glædelig jul til alle

JulekugleJa, så blev det endelig jul! Og det ser også ud til at det bliver en hvid en af slagsen - jeg krydser i hvert fald fingre for, at det bliver liggende indtil 2. juledag.

Julen skal vil holde hjemme i Ølsted - vi bliver ca. 10 - ikke så mange, men altid hyggeligt.

I år er min søn Theis blevet rigtig bevidst om julen og kan slet ikke vente - det er sjovt når børnene begynder at blive så bevidste om julen og alt hvad der foregår. Og han elsker alt hvad der er traditioner - skønt! Lige som sin mor og far...

Juletræet er netop blevet pyntet og vi venter på at Glögg'en bliver varmet, mens vi hører julemusik fra Radio Soft (selvfølgelig via netradio).

Glædelig jul til alle jer der følger med på bloggen...

onsdag den 16. december 2009

COP eller FLOP?

[caption id="attachment_328" align="alignright" width="213" caption="COP15 klima-topmøde i København"]COP15 logo[/caption]

Jeg er godt nok meget spændt på, hvad det klima topmøde ender med - ikke kun selve aftalen, men mere efterspillet.

Der skal selvfølgelig et oplæg på bordet (som er udskudt til 17/12), så skal der forhandles og stemmes - på én dag??? det er da virkelig ambitiøst og optimistisk at regne med at parterne fra 173 lande kan nå til enighed på så kort tid - specielt når nogle af dem kunne finde på at spille fornærmede, med det resultat at en hel dag blev spildt på ingenting!

Når alt det er på plads, er der så en vilje til - og ikke mindst mulighed for - rent faktisk at gennemføre alle de tiltag, som man i enighed lover højt og helligt at sætte i værk?

Selvom der vil være tidsfrister man binder sig til i "kontrakten", tror jeg desværre der er masser af kræfter der trækker i den forkerte retning og forhaler hele processen - i hvert fald indtil der ikke kan vrides en dråbe mer olie ud af skiffer og kalklagene i undergrunden - desværre...

Bæredygtighed, miljø og nøjsomhed harmonerer desværre dårligt med den kapitalisme samtlige vestlige lande er sovset ind i (her mener jeg kapitalisme som modpol til idealisme, ikke socialisme!).

Der hersker derfor en meget lille motivation til at gøre noget, med mindre der følger penge med eller kan tjenes penge på det.

Så har vi så et lille land som Danmark, som koster alt for meget at drive i forhold til antallet af indbyggere, med det resultat at alt hvad der kan brandbeskattes bliver det - og tilmed af flere omgange.

De høje udgifter gør at vi hænger fast i et skattesystem der gør det vanskeligt at få folk til at tænke på miljøet, for de bruger alle pengene de tjener på at betale skat, moms, afgifter og ikke mindst til finansiering af deres bolig.

Når regeringen så alligevel vil have dem til at tænke miljørigtigt, vifter de med guleroden i form af "skattestop" og "skattelettelser", men det ender alligevel hver gang med at pisken kommer frem - højere afgifter på el og brændstoffer, du skal have partikelfilter på bilen, ellers stiger ejerafgiften - partikelfiltre er i øvrigt dyre og det giver ingen mening at eftermontere, for bilen skal være født med en motorstyring til at rense det, ellers forurener bilen efter kort tid mere end en bil uden, fordi de soder til!

Desværre kan der ikke bliver råd til at skifte bilen til en af de mere miljørigtige hybridbiler - næh - for de er desværre ikke grønne nok (eller også vil staten ikke slippe deres 180% afgift), så de ender med at blive ubetalelige for alle andre en excentriske miljøfortalere med overskud på kistebunden.

Jeg ville også hellere end gerne bruge offentlig transport til at komme til og fra arbejde og hente børn, men det er stort set fraværende pga. mangel på udbygning af infrastrukturen udenfor de større byer - det er bare ikke realistisk at skulle bruge over 4 timer om dagen af sin fritid på at komme til og fra arbejde!

Så kan man jo vælge at arbejde hjemmefra ikke? så sparer man transporttiden, skåner miljøet og gør vejene mere sikre. Forkert! for det har regeringens multimedieskat sat en stopper for! Hverken arbejdsredskabet (PC'en) eller den nødvendige internet forbindelse kan stilles til rådighed, uden at man også bliver beskattet.

Det er fint at holde et stort miljø topmøde, men hvis man spørger mig, så er der paradoksalt nok dømt selvmål, når det kommer til vores egne tiltag på miljøområdet, her i Danmark.

Hvordan mon det ser ud i resten af verdenen...?

mandag den 23. november 2009

Pendlerduellen - ikke for Android mobiler...

Hørte i et radiospot på Radio 100 FM (der ikke længere sender på 100.0 MHz - go figure), at Vejdirektoratet har startet en ny kampagne kaldet "Pendlerduellen".

Det går ud på at man melder sig til og via sin mobil kan registrere hvor man kører og hvor hurtigt. Registreringerne får man så point for og hvis man f.eks. overskrider hastigheds begrænsninger fratrækkes en procentdel fra ens score.

Hvis man så er rigtig dygtig til at køre økonomisk og hensynsfuldt, kan man måske vinde forskellige ting.

Det var selvfølgelig noget jeg skulle prøve, for jeg går jo selv op i at køre økonomisk, og det kunne jo give en god indsigt i, hvordan jeg egentlig kører derude - måske er det ikke så økonomisk som jeg tror.

Stor var min ærgelse dog, da det gik op for mig, at det kun er en håndfuld specifikke mobiltelefon mærker og modeller der kan bruges - her er Apple iPhone selvfølgelig iblandt, men - desværre - ikke nogen Android telefoner!

Måske er det en forglemmelse, eller også er Android telefonerne kommet så sent på markedet at der ikke har været tid til at udvikle programmerne til dem.

[caption id="" align="alignright" width="180" caption="Real Time Traffic"]Real Time Traffic[/caption]

Til gengæld har jeg så fundet programmet "Real Time Traffic" på Market - godt nok er man ikke med i nogen konkurrence, men man kan jo dyste mod sig selv og se om man kører økonomisk nok.

Har endnu ikke helt fundet ud af at bruge programmet, men regner med at skulle køre en tur med det slået til i løbet af ugen og se om ikke det kan bruges til noget fornuftigt - det ser i hvert fald lovende ud.

Læs mere her: monthorin.net

onsdag den 11. november 2009

IPTV boks fra Smile Content #2

Det ser ud til at Smile Content godt ved at deres nuværende portal halter lidt - de er i gang med at lave en ny portal, som skulle være både hurtigere og nemmere at navigere i - men hvornår den bliver lanceret har jeg ingen idé om - bare det bliver snart!

Den seneste nyhedsopdatering om portalen er tilbage fra Oktober, så mon ikke det sker i denne måned?

[caption id="" align="aligncenter" width="300" caption="Ny Smile Content portal"]Ny Smile Content portal[/caption]

fredag den 6. november 2009

PS3 motioncontroller - Wii go home!

Faldt lige over denne tech demo af Sony's kommende motion controller til PS3 - det er godt nok ved at være en ældre nyhed (Juni 2009), men ikke mindre interessant af den grund - så meget desto mere grund til at tro at den snart kommer i handlen (optimisten håber ved juletid!).

Sony gør i hvert fald klogt i at opprioritere lanceringen, før Wii 2 (med HD opløsning) lander på markedet...



Kilde: engadget.com

onsdag den 4. november 2009

At lege indfødt Amerikaner...

Jeg kan godt blive lidt træt af hjemmesider, der ikke vil lukke mig ind, bare fordi de ikke vil levere deres tjenester udenfor f.eks. USA. Men det problem findes der heldigvis en løsning på - den hedder WorldProxy202.

WorldProxy leger proxyserver i din browser og snyder den side du vil ind på til at tro, at du tilgår siden fra et andet land - ganske smart!

Man kan installere en toolbar (hvilket jeg nok ikke vil anbefale - hader toolbars!), men ellers kan man nøjes med at taste URL link-adressen ind til siden man vil ind på, så bliver man virtuelt transmogriffet over til USA.

Det virker heldigvis uden ActiveX og andet Microsoft proprietært plugin-snask, så Firefox kan bruges - endda også på min Ubuntu Linux :)

mandag den 2. november 2009

IPTV boks fra Smile Content

Fredag modtog jeg min Motorola IPTV boks fra Smile, det var rent plug'n'play og virkede fra dag 1 - desværre gik det ned ad bakke herfra med oplevelsen...

Interfacet i IPTV boksen er desværre lidt ubehjælpeligt skruet sammen og langsomt at navigere rundt i - dog ikke meget dårligere end YouSee's Samsung H-3126, før de seneste firmware opdateringer.

Et stort minus er dog deres TV guide, der er mere end dårlig - det lader til at boksens interface kører i en slags webbrowser ("portal") og der er flere views - et med en kanaloversigt (der egentlig kører OK), et med en TV guide (laaangsom) og et der minder om YouSee's TV guide - altså med kanalerne lodret ude til venstre og tidsinddeling vandret med kasser af forskellig længde, der repræsenterer de forskellige programmer - sidstnævnte er så fejlbehæftet, at jeg ikke tør stole på den.

Skulle optage et afsnit af en serie på DR 1 - her optrådte afsnittet med 3 forskellige start tidspunkter og ingen angivelse af sluttidspunktet! Jeg var nødt til at gå ind på tekst TV for at finde det rigtige start/sluttidspunkt, derefter ind i den "laaangsomme" TV Guide, finde kanalen (gaaab) og programmet, for at se hvilket start/slut tid der var rigtig og vælge optagelse derinde fra.

Derudover virkede DR HD ikke på lanceringsdagen (1/11), de andre 2 nye DR kanaler (DR K og DR Ramasjang) var dog på plads. Heldigvis var mit YouSee abonnement ikke opsagt, så jeg fik set Forbrydelsen II på DR HD via DVB-C tuneren i mit TV (Selector HD boksen var jo pakket ned)...

Efter sigende skulle problemet løses her i eftermiddag, så mon ikke det er på plads i aften?

Det skal i hvert fald have en chance, indtil videre har de leveret rigtig god service og meget hurtigere end TDC/YouSee - mon ikke (endnu) en ny firmware er løsningen? ;)