Fredag modtog jeg min Motorola IPTV boks fra Smile, det var rent plug'n'play og virkede fra dag 1 - desværre gik det ned ad bakke herfra med oplevelsen...
Interfacet i IPTV boksen er desværre lidt ubehjælpeligt skruet sammen og langsomt at navigere rundt i - dog ikke meget dårligere end YouSee's Samsung H-3126, før de seneste firmware opdateringer.
Et stort minus er dog deres TV guide, der er mere end dårlig - det lader til at boksens interface kører i en slags webbrowser ("portal") og der er flere views - et med en kanaloversigt (der egentlig kører OK), et med en TV guide (laaangsom) og et der minder om YouSee's TV guide - altså med kanalerne lodret ude til venstre og tidsinddeling vandret med kasser af forskellig længde, der repræsenterer de forskellige programmer - sidstnævnte er så fejlbehæftet, at jeg ikke tør stole på den.
Skulle optage et afsnit af en serie på DR 1 - her optrådte afsnittet med 3 forskellige start tidspunkter og ingen angivelse af sluttidspunktet! Jeg var nødt til at gå ind på tekst TV for at finde det rigtige start/sluttidspunkt, derefter ind i den "laaangsomme" TV Guide, finde kanalen (gaaab) og programmet, for at se hvilket start/slut tid der var rigtig og vælge optagelse derinde fra.
Derudover virkede DR HD ikke på lanceringsdagen (1/11), de andre 2 nye DR kanaler (DR K og DR Ramasjang) var dog på plads. Heldigvis var mit YouSee abonnement ikke opsagt, så jeg fik set Forbrydelsen II på DR HD via DVB-C tuneren i mit TV (Selector HD boksen var jo pakket ned)...
Efter sigende skulle problemet løses her i eftermiddag, så mon ikke det er på plads i aften?
Det skal i hvert fald have en chance, indtil videre har de leveret rigtig god service og meget hurtigere end TDC/YouSee - mon ikke (endnu) en ny firmware er løsningen? ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar