torsdag den 23. april 2009

Spændende dage på HP Tech@Work 2009

Sidder netop nu i Berlin Tegel lufthavn og venter på et fly hjem, efter at have tilbragt 3 dage på HP's Technology@Work konference.

Der var en masse nye ting og "behind the scenes" indlæg omkring forskellige nye teknologier og ikke mindst nye tilgange til tingene.

En af de ting som jeg selv fornemmer er kommet ud af den recession vi er inde i (uden at det er nævnt direkte), er at man er begyndt at anerkende at der stadig findes en del firmaer, som har ældre systemer de ikke kan slippe af med, enten på grund af økonomi (mere end nogensinde), mangel på interne ressourcer til at køre de fornødne projekter (evt. også affødt af økonomi) eller afhænighed af ældre software som ikke kan opgraderes, selvom man er villig til det.

Denne anerkendelse betyder, at man er begyndt at sende udstyr og software på markedet, som gør det lettere at bygge bro mellem de gamle "legacy" systemer og de nye teknologier og på den måde genbruge disse i en ny sammenhæng eller hjælpe folk med at klemme den sidste værdi ud af de investeringer man i sin tid gjorde.

Et eksempel på et af disse produkter er HP's StorageWorks Virtual Tape Library modeller. Da de først kom på markedet forstod jeg ikke helt hvad tanken bag dem var - hvorfor ikke bare lave backup-to-disk mapper med sin backup software og håndtere det derfra - hvorfor dette ekstra lag af virtuelle bånd, det var da en mystisk måde at gøre tingene på?

Men hvad der ikke førhen er blevet slået på tromme for er, at man rent faktisk kan emulere et ægte Tape Library 100% - helt ned til en bestemt model, drevtype, antal drev, slots osv.

Det vil sige at hvis du, f.eks. er nødsaget til at benyttet en bestemt version af noget backup software fordi den nye ikke understøtter online backup af noget software - som du igen ikke kan opgradere - så har man indtil videre været fastlåst i at benytte gammelt hardware til gammelt software - altså fordi backup softwaren er gammel understøtter den ikke de nye generationer af båndformater og nye library transports. Hvis det gamle library så går i stykker, kunne du så førhen ikke længere tage backup!

Men med et Virtual Tape Library kan du emulere noget gammelt hardware virtuelt og det kan endda migrere backuppen ud på bånd automatisk - på et helt nyt library med nyeste generation båndteknologi!

Man har derved skabt en bro mellem det gamle software og den nye teknologi. Selvfølgelig er det kun et spørgsmål om tid, før man er nødsaget til at opgradere, men man er ikke helt hægtet af...

Der var også et kig på de nye CPU generationer fra Intel og AMD - sidstnævnte er i øvrigt på vej med en helt ny G34 platform der betyder nye CPU'er i 45 nm teknologi med - hold fast - 12 kerner! man kan altså have 48 kerner i en fire-vejs server - jeg tør ikke tænke på hvad det kan gøre for fremtiden indenfor virtualisering - der vil komme en kompakthed i serverrummene uden lige - to firevejs bokse med 12 kerne cpuer, så er man oppe at køre (men de er nok ikke helt gratis til at begynde med).

Nu vi snakker om virtualisering, så er det nok et af de største buzz words i nyere tid og det bliver nok ved lang tid endnu - efter at dømme udfra den taletid emnet blev tildelt på konferencen, så er det nøglen til at reducere IT udgifter - det var faktisk det økonomiske perspektiv, mere end det "grønne" IT perspektiv der blev argumenteret for - tror den amerikanske post-Obama retorik har slået lidt igennem nu ;)

Men virtualisering er også en god ting, hvis man indfører det rigtigt og ikke bare kaster et par servere efter det, uden at tænke på hele infrastrukturen - man skal have netværk, storage og sikkerhed på plads, for det er noget der bliver stillet større krav til når man virtualiserer - specielt sikkerheden, fordi alle servere er samlet et sted - hvis man kompromiterer den hypervisor det kører på, så har man pludselig adgang til mange data på en gang og man kan lukke et  helt serverrum ned på en gang, fremfor den ene server man har opnået adgang til.

Der er meget mere nyt, men er snart på vej ud af gaten - glæder mig allerede til næste år...

fredag den 17. april 2009

Go Green IT!

Fik lige sat en strømmåler på min EEE Box server og jeg blev meget positivt overrasket - den bruger kun 12 Watt!

Set i forhold til min gamle server der brugte 50-70 Watt er der sparet pænt men det der er endnu mere overraskende er,  at den faktisk bruger 3 Watt mindre end min gamle Freecom FSG-3!

Hvis i ikke kender denne, så er det en lille NAS boks med Intel XScale 266 Mhz CPU, 3.5" harddisk og indbygget switch - XScale er en PDA CPU med meget lidt power, hvor EEE Box'en har en 1.6 GHz CPU med Core arkitektur.

Det er hermed bevist at de traditionelle NAS bokse er pænt udkonkurreret, både på pris, features og fleksibilitet - til gengæld skal der investeres tid i at tilegne sig ekspertise i Linux - det er altså ikke plug & play løsningen til den almindelige bruger, men derimod nok lidt af en Übergeek løsning ;)

tirsdag den 14. april 2009

Hvorfor klikker min harddisk...

Jeg havde lagt mærke til at harddisken i min EEE Box klikkede flere gange i minuttet. Troede i første omgang at det bare var almindelig disk access, men det lader til at være et kendt og frygtet fænomen i Ubuntu (og for den sags skyld andre Linux distroer) - det er simpelthen unload/load mekanismen (til parkering af læse/skrivehovedet) i harddisken der aktiveres!

Dette sker normalt for at beskytte harddisken i f.eks. bærbare mod at crashe, når man flytter rundt med dem mens de er tændt (ja, det er der nogen der gør!).

Problemet er bare at harddisk producenterne har sat tærskelværdien meget lavt, så hovedet parkeres sådan ca. hver gang der ikke har været aktivitet på disken i 5-6 sekunder. Dette koblet med at der i linux skrives et "last access time" tidsstempel på alle filer, hver gang de tilgås (også ved læsning OG også selvom filen ligger i disk cache!) gør at hovedet umiddelbart efter parkering bliver hevet ud af parkerings positionen.

I mit tilfælde har min EEE Box med Ubuntu 8.10 server været i brug i 26 dage og der har været 5 unload/load cykluser pr. minut = 7200 pr. døgn! I alt har den haft over 142.000 cykluser.

Producenter opgiver typisk MTBF for unload/load cykluser til 600.000 - er der nogen der kan se problemet? Jeg skulle få mine første fejl om ca. 3-4 måneder!

Problemet er dog heldigvis ikke svært at løse - først skal du installere smartmontools:
sudo apt-get install smartmontools

Dernæst checker vi lige om du har problemet - følgende terminal kommandoer opsummerer for hvert minut der er gået hvor mange cykluser der har været:
gcc() { smartctl -a /dev/sda | grep 'Load_Cycle_Count' | awk '{print $10}'; }; n=$(gcc); while :; do nn=$(gcc); echo "$(date) $((nn-n))"; n=$nn; sleep 60; done

I mit tilfælde havde jeg altså 5 pr. minut!

Hvis du vil se hvor mange cykluser dit drev har haft i alt skal du udføre følgende:
sudo smartctl -a /dev/sda | grep 'Load_Cycle_Count'

Her havde jeg altså 142.106 cykluser :(

Det er også meget rart at vide hvor mange timer drevet har kørt:
sudo smartctl -a /dev/sda | grep 'Power_On_Hours'

I mit tilfælde 636 (= ca. 26 dage, i skrivende stund).

Næste logiske spørgsmål er så: Hvad gør man ved det?

Hvis du har Ubuntu 9.10 eller derunder, skal du tilføje følgende tekst i slutning af /etc/hdparm.conf:
/dev/sda {
apm = 254
spindown_time = 0
}

Hvis du har Ubuntu 10.04, skal du tilføje følgende tekst i slutning af /etc/hdparm.conf:
/dev/sda {
apm = 254
apm_battery = 254
}

Dette sætter powersave til næstmindste niveau og forhindrer at drevet går i standby/sleep (spindown).

Filen hdparm.conf læses af systemet under boot og sætter parametre for de drev man har valgt at definere i filen.

For at aktivere funktionen uden at genstarte systemet skal du udføre følgende kommando i et terminal vindue:
sudo hdparm -B 254 /dev/sda

Der er en del sites på nettet der foreslår at sætte parameter værdien til 255 (=APM OFF), men det virker desværre ikke for alle producenters drev, hvilket værdien 254 skulle gøre - det har i hvert fald løst problemet på min bærbare med Intrepid Desktop og min EEE Box med ditto Server version.

Ikke mere klikkeri! (og forhåbentlig et længere liv til mine harddiske)...

Research kilder: Slashdot.org, Ubuntu Launchpad

søndag den 12. april 2009

Postfix & Dovecot virker på den nye server!

Så fik jeg endelig fundet tid til også at få mailserver (postfix) konfigureret på den nye server og den tager nu imod post fra alle mine domæner. Samtidigt fik jeg også flyttet mine gamle mails over fra den gamle server - fremgangsmåden er enddog meget enkel:

  1. Sæt IMAP konto op for både gammel og ny server i Evolution

  2. Forbind til begge konti

  3. Marker alle mails i Indbakke på den gamle server

  4. Træk dem over i Indbakke på den nye


Derudover fik jeg løst et gammelt problem jeg havde med Dovecot, så nu kører den også på den nye server (brugte courier-imap på den gamle, efter en forgæves kamp med dovecot). Det lader til at servicen ikke vil starte, hvis man vælger POP3/POP3S protokollerne til - hvorfor den ikke vil det er jeg også ligeglad med, da jeg kun skal bruge IMAP4S.

Derudover skulle jeg manuelt fortælle den hvor min mailboks var og så lige sætte IP adressen på serveren op i Interfaces, og sætte den til "IP address" i stedet for "Default" - ved ikke hvad "Default" er, men jeg gætter på 127.0.0.1 (localhost) og det fungerer jo ikke (åbenbart)!

Nu mangler jeg så kun at få min musik flyttet over til medieserveren; her er jeg så stødt ind i et mindre pladsproblem - de 80 GB rækker simpelthen ikke (!). Men det må vente!

Det er en historisk dag, for jeg slukker nu for min gamle skrammelkasse af en VIA C3 maskine, så kan musikken vente til jeg får løst plads problemet...