MHL (Mobile Highdefinition Link) gør det simpelthen muligt at koble din mobiltelefon til HDMI indgangen på dit TV eller projektor via USB/ladestikket i bunden/siden af telefonen og dermed få billedet blæst op i Full HD på en storskærm.
Ja - det lyder som en aprilsnar, men den er god nok - ved at producenten udstyrer telefonen med et intelligent kredsløb, kan telefonen afkode om det er et almindeligt USB eller ladekabel der tilsluttes telefonen, eller en MHL adapter - sidstnævnte omstiller stikket til at udsende billeddata, som MHL konverteren laver om til et HDMI kompatibelt signal, som kan vises på dit TV eller en projektor.
Det virker til en del forskellige telefoner, bla. Samsung Galaxy S II, Samsung Galaxy NOTE, HTC Sensation og Sensation XE, HTC EVO 3D og HTC Flyer - jeg har selv prøvet kablet med en HTC Sensation og EVO 3D og det virker som udgangspunkt fint, men det kommer meget an på hvad man vil bruge det til, om det er godt nok (efter min mening).
Det er godt til:
- Demo af apps og/eller kurser i brug af telefonen i større forsamlinger
- Webbrowsing, brug af Google Maps/Earth
- Lettere spil
Mindre godt til:
- Visning af billeder og video (primært pga. farvegengivelse og opløsning)
- Krævende spil
Med hensyn til farvegengivelse, ser det (subjektivt) ud til, at farvedybden er reduceret på TV'et/projektoren, i forhold til skærmen på telefonen - altså bliver farveforløb der på mobilen ser jævne ud til noget med et raster-agtigt forløb på TV'et.
Når man gengiver video (f.eks. fra YouTube eller HTC Watch) ser video'en en del mere pixeleret og blok-opdelt ud, end hvis man f.eks. viser den fra en bærbar på samme skærm - igen pga. den manglende farvedybde, der gør at farver der burde være mere udjævnet er mere hårdt opdelt.
Derudover kan man mærke, at telefonen bliver lidt mere belastet, med MHL kablet tilsluttet, når man f.eks. bladrer højre/venstre i de tilgængelige skærme på startskærmen, eller scroller på en hjemmeside - det er ikke meget, men det kan mærkes.
Så vidt jeg kan læse mig frem til, skulle dette være fordi at telefonen kører i mirror mode, som viser det samme på mobilen og ekstern skærm.
Det skulle være muligt at slukke for mobilens skærm og kun køre den eksterne skærm - dette skulle også vise billedet i den fulde opløsning (i mirror opskaleres mobilens opløsning) og sikkert også gengive farverne bedre - men ingen af de telefoner jeg har testet med skifter over i fuld tilstand, uanset hvilken app man forsøger med (HTC Watch burde jo være oplagt) - det kan jo være en fremtidig firmware opdatering vil gøre dette muligt.
Jeg mangler at teste med en projektor, samt et 3D TV - sidstnævnte er jeg ret spændt på, eftersom jeg har en EVO 3D der tager billeder i 3D - det kunne jo være sjovt hvis den også kunne gengive dem direkte på et 3D TV via MHL adapteren.
Vender tilbage, når jeg har lidt mere at skrive :)
Det må jeg også prøve :)
SvarSlet[...] Så har jeg fået testet lidt mere på MHL kablet, og jeg er er overvejende positivt stemt – alt efter hvad man skal bruge kablet til (se Android på storskærm med MHL). [...]
SvarSlet