mandag den 26. september 2011
Ubuntu's forbandelse...
Hvis man skal have brugere til at skifte OS handler det I sidste ende jo kun om éen ting - "What's in it for me?" - altså hvad får jeg som bruger ud af at skifte, hvis jeg ikke umiddelbart kan se en fordel og jeg er tilfreds med det jeg har?
Det er jo lykkedes at lokke enkelte Windows folk over til Apple, men her tror jeg guleroden er at man så "køber" sig til en status som trendy og at Apple's hardware som regel er pakket sexet ind i aluminium og glas, hvilket signalerer at man har sans for design.
At man så til gengæld betaler en høj pris for hardware er folk parat til at overse, hvis bare det booster deres trend-faktor - hvis de føler at de kan vise status overfor omverdenen, er de parate til at overse den høje pris og ulempen at skulle lære et nyt OS fra bunden.
Status har længe haft fokus for mange mennesker - man skal have den rigtige bil, bo det rigtige sted, rejse de rigtige steder hen og have de sødeste/flotteste/klogeste børn - derfor handler branding meget om story-telling - at man kan binde en status og identitet op på produktet, som de fleste gerne vil have.
Med linux OS som Ubuntu fornemmer jeg, at der desværre stadig hænger et nørdet LAN-party / hippie-look ved - det er ikke helt uforskyldt, omend heller ikke særligt fair.
Linux er kommet langt siden starten og Ubuntu er efter min opfattelse det tætteste man kommer på et nøglefærdigt OS, som man rent faktisk kan benytte som en fuldgod erstatning for andre OS og egentlig også er pakket lækkert ind - der mangler desværre den sidste mil - branding, hype og mere branding. Der sker desværre ikke rigtig noget på den front.
For det første mangler der synlighed - som med spøgelser er Ubuntu usynligt for alle andre end dem der tror på det - der reklameres ikke for det åbenlyst (bortset fra i enkelte spansk-talende lande), du ser ikke Ubuntu i product placement, præ-installeret på PC'er i seneste katalog fra El-giganten, I reklameblokke i TV eller radio eller omtalt i medier (uden overbærende henvisninger og kommentarer).
http://youtu.be/9SQoF24ozJw
For det andet mangler der commitment - det ultimative ville selvfølgelig være, hvis f.eks. producenter af bærbare ville lancere modeller i lækkert design med præ-installeret Ubuntu, som et færdigt integreret produkt, ligesom Apple's macbooks med deres eget OS i en funktionelt tæt integreret pakke.
I fremtiden bliver sidstnævnte alfa og omega - specielt hvis der er hold i rygterne om Microsoft's krav om at producenterne går fra den gamle BIOS over til UEFI, med secure-boot.
Hvis de får held med dette, står vi i en helt anden virkelighed, hvor linux bliver presset væk fra de "lækre" bærbare og fremover bundet til selvbygger bambus PC'en under skrivebordet - og da tidens mantra er mobilitet, betyder det en markant nedgang i desktop-linux installationer - det vil ikke længere være et reelt alternativ og må se sig henvist til at køre på specialiserede web-server hosts og billige NAS bokse.
Hvor Apple ikke har noget problem, da de selv fremstiller matchende hardware til at køre deres OS på, har linux desværre ikke den samme platform at stå på, men har (over)levet på at PC platformen har været general purpose (i princippet åben) - hvis den nu lukkes af, så der kun kan køres kommercielle OS, skader man ikke kun et community men også udviklingen i en hel branche, på samme måde som er sket med indførslen af software patenter.
Det lyder umiddelbart som ulven kommer og at male fanden på væggen - men jeg er overbevist om, at vi nærmer os sidste udkald for linux - hvis ikke der geares op for marketings-maskinen i nær fremtid, kan det meget hurtigt blive for sent...
Etiketter:
Linux,
secure-boot,
Ubuntu,
UEFI
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar