Hvis du ikke har hørt om denne, så er det (på papiret i hvert fald) den perfekte symbiose mellem en tablet og mininote, med følgende specifikationer:
- Dualcore 1 GHz Tegra 2 250 CPU
- 1 GB RAM
- 16 (eller 32) GB indbygget flash
- Tastatur-dock, der transformerer den til en Android mininote (kan klappes sammen som laptop)
- Batteri kapacitet på 9,5 timer eller op til 16 timer, når den sidder i dock (ekstra batteri indbygget)
- USB porte til periferi enheder, som f.eks. mus, USB sticks, Gamepads, digital kamera og muligvis printere (fra Android 3.1)
- Fuld størrelse SD kortlæser i dock (nemt at uploade billeder fra kamera)
- MicroSD kortlæser i tablet
- GPS, digital kompas, accelerometer m.m. (intet 3G modem, men kan bruge mobilens Wifi-tether til dette)
Hvis man læser lidt i diverse forums på nettet (og Facebook), er der mange der har efterspurgt den og Asus har ikke kunnet følge med i produktions-apparatet, så der har været lange ventetider. Jeg var dog ikke længe om at beslutte mig til at forudbestille en, så formentlig derfor er den allerede på vej.
Man kan læse en test af den her på PC World - de henviser godt nok til en række børne-sygdomme, men Asus plejer efter min erfaring at have godt styr på deres produkter, så det skal de nok komme efter - bla. er der allerede kommet den Android 3.1 firmware, som der henvises til i test artiklen - heri er der bla. native understøttelse af keyboard og mus, hvilket der ikke var i 3.0 - dette er sikkert årsagen til de problemer der blev påpeget i testen mht. Google Documents.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar