Var i dag til pinsefrokost hos mine forældre, hvor jeg havde parkeret bilen under nogle træer. Da vi skulle køre hjem var der desværre en stor klæbrig klat harpiks-lignende stads på bilens ene forskærm og en mindre på forruden.
Har faktisk ikke rigtig gjort noget ved den slags, på de forrige biler jeg har haft, da jeg aldrig fandt ud af hvordan man lettest fik det af - man kan jo skade lakken, hvis man bruger midler der tager for hårdt fat.
Men i dag fik jeg da lige taget mig sammen til at google efter et godt råd. Dem findes der mange af, skal jeg hilse og sige!
Nogle skriver at man skal købe et specifikt harpiksfjerne middel, andre at man skal bruge husholdnings sprit.
Det bedste råd jeg fandt var dog, at man kan bruge ganske "almindeligt" insektfjerner middel, som man jo alligevel bruger nogle liter af her i sommermånederne - det vigtigste er dog, at man går i gang med at fjerne stadset, mens det stadig er nogenlunde friskt og klæbrigt - når først det har siddet nogle dage i sommersolen, bliver det hårdt og glasagtigt og næsten umuligt at fjerne.
Jeg brugte Turtle Insect Remover, købt i den "lokale" T-Hansen. Har også tidligere brugt noget skum-agtigt på spraydåse, men lige til dette formål tror jeg Turtle's insektfjerneren fungerer bedre.
Man skal bruge:
1. Insektfjerne middel
2. Blød klud
3. Knofedt
4. En smule tålmodighed
Fremgangsmåde:
1. Sprøjt insektfjerneren på og lad den virke lidt - f.eks. ½-1 minut
2. Gnid med kluden, brug flere steder på kluden, da stadset sætter sig i kluden
3. Væd evt. kluden med insektfjerner, de steder du bruger til at gnubbe
Gentag evt. behandlingen indtil det hele er væk fra lakken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar