Jeg har jo grublet lidt over hvordan jeg skal tackle dette problem - om jeg skulle flytte min blog til wordpress.com, få den hostet ude i byen - men jeg har jo aldrig været den der giver op - modgang er for mig blot en mulighed til at finde nye måder at løse problemer på.
Desuden handler en stor del af denne blog jo også om, hvordan det er at hoste sit site på egen server - det ryger jo fløjten hvis jeg bare eksporterer hele molevitten ud til et stykke jern ude i skyen...
Så jeg har sat mig lidt ind i hvordan min domæne udbyder (GratisDNS) håndterer dynamisk opdatering af DNS og hvordan jeg kan scripte mig ud af det - bla. ved hjælp af et shell script, der afvikles via et cron job.
Først tog jeg dette script:
http://forums.bsdnexus.com/viewtopic.php?pid=12319#p12319
Det skulle lige rettes til - bla. LAN interface skulle ændres fra "fxp0" til "eth0", mit eget brugernavn/password og domæner skulle sættes ind og så skulle kommandoen til at finde min offentlige IP rettes - den finder nemlig "kun" IP adressen på mit private LAN (altså knyttet til eth0), ikke den offentlige IP!
Altså blev følgende smøre:
ifconfig ${ext_if} | awk '/inet / { print $2 }'
udskiftet med denne kommando:
wget -O - checkip.dyndns.org | sed -e 's/[^:]*: //' -e 's/<.*$//'
Scriptet kører en gang i timen (ligger i /etc/cron.hourly) og checker om den aktuelle IP adresse er den samme som sidst checket (gemmes i /var/run/gratisdns.ip) - hvis den er ændret, fyres en curl af for hver af mine domæner, der opdaterer IP adressen hos GratisDNS.
Så vidt jeg kan se skulle det virke nu, men da jeg pt. stadig har fast IP hos min "gamle" internet udbyder, har jeg ingen mulighed for at teste, før jeg er skiftet over til FastTV - krydser fingre!
Dette virker til at være en god løsning, når de ikke vil levere en fast IP. Men opdatere GratisDNS ikke kun deres DNS 4 gange i døgnet?
SvarSletHvordan hænger det sammen med at du opdatere din IP hver time??
Hej Allan,
SvarSletJeg opdaterer ikke nødvendigvis min IP hver time, men da jeg ikke ved hvornår min IP adresse bliver skiftet, checker jeg for en sikkerheds skyld hver time - det er kun hvis den har ændret sig, at jeg sender en opdatering til GratisDNS - men altså max 1 gang i timen (GratisDNS anbefaler ikke oftere end hver 15. minut).
Så vidt jeg kan læse mig til, skulle IP adressen tage effekt med det samme - altså ikke hver 6. time (4 gange i døgnet) - om det holder stik vil tiden vise...
/Thomas
[...] lifeblog …daglige grublerier « Snart slut med fast IP [...]
SvarSletAmazon EC2 Micro-instance med en elastic-ip, hostet i deres EU-West-1 (ireland) er vejen frem :) Tjek deres free-tier ud. Første år gratis, efterfølgende er det $15 om måneden.
SvarSletHej Poul,
SvarSlet$15 om måneden er også relativt mange penge - ca. 90 kr. - hvad får man af båndbredde, trafik og dataplads?
Til sammenligning koster det mig ca. kr. 26 om måneden i strøm at holde min egen server kørende, med praktisk taget ubegrænset plads og trafik og båndbredde på 50/50 Mbit.
Godt nok skal der også betales for internet forbindelsen, men sådan en skal man jo have sowieso.
Selvfølgelig er EC2 cloud'en nok min lille server overlegen og kan håndtere flere brugere samtidigt, men med de besøgstal jeg har, peaker det nok ved 100-150 besøgende på en dag og gennemsnit typisk omkring 50, så jeg tror ikke den bliver maxet ud performance mæssigt lige foreløbigt...
Mvh.
/Thomas