søndag den 9. januar 2011

Det var det fiber eventyr – del 4

Ingen IPTV fra Waoo!


Jeg fik endelig fat i Waoo! kundeservice, for at få en be- eller afkræftning på, om de kunne gennemføre min overflyttelse, som jeg jo fik bekræftelse på i email før jul - det kan de selvfølgelig ikke pga. deres beslutning om at droppe deres IPTV på TDC fibernet - dog mener de stadig at kunne tilbyde en fast IP adresse (på trods af FastTV's udmelding).

Hvor længe Waoo! så i det hele taget vil tilbyde deres løsninger overhovedet på TDC's fibernet, vil jeg så sætte spørgsmålstegn ved - mit gæt er, at der max går 1 år, før de sælger resten af deres abonnenter til TDC eller 1 af deres underselskaber (YouSee eller FastTV) og trækker sig helt ud.

YouSee via fibernettet?


FastTV havde tidligere henvist mig til YouSee, som en mulig udbyder af både internet og IPTV, der også kunne tilbyde fast IP adresse (dette var før de udmeldte at ingen ville kunne tilbyde dette). Der står tilmed på TDC's kampagneside vedr. 1 leverandør at det kun er YouSee og FastTV der kan tilbyde TV over fiberen (hvor skal konkurrencen så komme fra?).

Jeg besluttede mig derfor at følge dette spor og snakke lidt med YouSee - det skulle vise sig at være interessant!

YouSee kan nemlig tilbyde deres produkter - både internet med fast IP adresse og TV - via TDC fibernettet.

Det lyder jo for godt til at være sandt og det er det skam også!

Hvis du allerede HAR antennekabel i huset fra kabeltv (det har jeg, selvom jeg fik det nedlagt da jeg fik fiber), eller bare bor i et område hvor du kan få tilbudt kabeltv via antennekabel, så vil de IKKE tilbyde deres produkter via fiberen, men insistere på at levere deres løsning via antennekabel - det betyder i realiteten at du skal have antennestik i de værelser du vil kunne se TV i (jeg har kun i stuen) og benytte kabelmodem til internet adgang.

Altså ville jeg skulle have et kabelmodem stående i min reol i stuen og tilmed lægge beslag på det ene af netværksstikkene, for at route internet forbindelsen tilbage til mit teknikskab i bryggerset, hvor jeg har alt mit andet grej (router/firewall/switch m.m.) stående.

Jeg ville dog, kva "det jeg har været igennem", kunne få YouSee's produkter leveret gennem min fiber, blev jeg lovet.

"Yes!" tænkte jeg, for umiddelbart sekundet efter at blive skudt ned på jorden igen - YouSee sætter en fiber til kabelnet converter boks op (som du skal betale kr. 3500 for i oprettelse), som konverterer dit fibersignal til kabelnet!

Derefter ville jeg skulle trække et antennekabel fra denne converter og forbinde det til antennekablet i mit hus! Derefter kabelmodem til internet og de sædvanlige DVB-C bokse til TV - altså intet IPTV og stadig ingen mulighed for TV på min søns værelse!

Godaw mand økseskaft for en Storm P løsning...

TDC HomeTrio via fibernet?


Sidste skud i bøssen var så at snakke med TDC (suk) - måske de kunne tilbyde internet og IPTV, de har jo deres Home Trio, som i princippet bruger den samme type løsning til IPTV som FastTV bruger - det ville da være dumt ikke at tilbyde denne løsning over den fiber de allerede har overtaget?

Jo de kunne skam godt tilbyde fast IP adresse og IPTV - intet problem da! Men negativ til at benytte min fiber - jeg skal benytte min gamle telefonledning med ADSL modem til internet - maksimal hastighed 20/1 Mbit og forbrug af båndbredde til IPTV ville trække fra i min internet hastighed!

Så fandt de på en smart løsning: Jeg kunne da bare få en 10/1 Mbit forbindelse (den mindste/billigste de kunne tilbyde), som kun skulle bruges til at bære IPTV løsningen (skulle kunne klare 2 samtidige HD streams) og så kunne jeg få min hoved internet forbindelse leveret over fiberen fra en anden udbyder!

Smart nok! Eller også var det ikke! For den faste IP adresse ville ligge på min ADSL forbindelse - altså en 1 Mbit upload til min server??!! No way!

Det sidste søm i kisten var så, at denne "løsning" ville stå mig i kr. 7.500 om året!! Dette for en løsning som "kun" skulle bære TV og ikke kunne bruges til min server alligevel. Dette skal ses i lyset af, at min årlige udgift til TV hos Waoo! idag ikke overstiger kr. 4000 og jeg har fiberleje + internet forbindelse betalt af min arbejdsgiver + jeg betaler multimedieskat - så skulle pokker da betale kr. 7.500 MERE, bare for at få noget simpel TV leveret over min PDS kabling - det er da himmelråbende idioti...

FastTV eneste leverandør af "rigtig" IPTV


Så dette er hermed et foreløbigt punktum i denne sag - jeg har kun 1 mulighed tilbage - altså bliver det FastTV, så det er slut med det frie valg på fiberen - i hvert fald indtil juli måned, som er den foreløbige frist TDC har til at åbne fiberen for mere end 1 leverandør - så må jeg se til den tid, hvilke muligheder jeg har...

14 kommentarer:

  1. Hej Thomas,

    Ja det er noget l... Jeg går nok en helt anden vej nu. Jeg regner med at få enten installeret parabol (Canal Digital eller Viasat) eller dvb-t til boxer + dvb-t til gratis kanalerne og så have sat kort + dvb-t tuner i en mediaportal server i kælderen. Mediaportal serveren giver mulighed for at streame ud til klienter, som sættes til fjernsynet. Det giver intet antennekabel (altså bortset fra det, som skal fra mast til server) samt mulighed for at se flere samtidige kanaler på boksene ved fjernsyn. Det giver også mulighed for at optage programmer på harddisken på serveren.

    Og så regner jeg med at få leveret internet gennem Waoo, bolignet eller jay.net.

    Det hele koster lidt i etablering, da jeg i sin tid pillede al det gamle antenne skramel ned, men det giver en ok fleksibel løsning.

    Du kan jo overveje det samme mht kabeltv. Jeg tror at du her også kan installere dvb-c tunerkort i serveren og så distribuere det ud.

    SvarSlet
  2. Hej Kim,

    Ja, det var jo selvfølgelig en løsning med en Mediaportal server - havde jeg ikke lige tænkt på - problemet er bare at for at den skal kunne sende flere streams (også HD) og samtidig kunne optage m.m. skal den have nogle kræfter og det går jo lidt imod en af mine andre kæpheste - reducering af strømforbrug - min nuværende server bruger f.eks. kun 12 Watt (Asus EEE Box B202 med Linux) - den har hverken kræfterne eller pladsen til udvidelser (med mindre jeg sætter USB modtagerboks til).

    Har faktisk prøvet at have en brølende HTPC stående i stuen og det var ikke en success, var nødt til at slukke den om natten, da den kunne høres på den anden side af væggen, i vores soveværelse (har desværre ikke en kælder den kunne stå i) - desværre insisterede den på selv at starte op igen på vilkårlige tidspunkter, så den røg tilbage til producenten ;)

    Desuden har jeg svoret, at jeg aldrig skulle have parabol, når jeg en dag flyttede i hus - kan ikke klare de grimme glasfiber tallerkener og jeg ville jo så alligevel skulle trække antennekabler rundt (hvis jeg ikke skal have en MPC/HTPC)...

    /Thomas

    SvarSlet
  3. Jeg korser mig hver gang jeg tænker på alt dette! Jeg er lidt i samme båd, da jeg er blevet solgt til FastTV fra Dansk Bredbånd og har kæmpet sammen kamp som du...

    http://wordpress.rematech.dk/?p=698

    Det er endt med jeg er flyttet til Waoo og har fra valgt TV til fordel for en stueantenne. Og efter sigende skulle jeg kunne få en Fast IP med i mit abo., men det kan da være jeg er ramt ind i en af de få kompetente kundeservice medarbejdere der ikke ved alt :(

    Jeg har da heller ikke modtaget min ordrebekræftelse endnu, så meget kan stadigt gå galt...

    SvarSlet
  4. Hej Allan,

    Jeg tror ikke du skal sætte din næse for langt op efter en fast IP adresse, som udgangspunkt skulle den ændring TDC er i gang med at udføre på fibernettet umuliggøre (eller måske vanskeliggøre) dette.

    Jeg betragter ikke det, at jeg "accepterer" overgangen til FastTV som at smide håndklædet i ringen, men udelukkende som en venteposition, så jeg i det mindste har noget internet og TV, indtil der igen bliver åbnet for flere udbydere på fibernettet - resten af familien skal have noget der fungerer, gider ikke ud i principbestemte hovsa løsninger som parabol eller DVB-T TV og internet via FWA eller LTE/4G - det er ikke derfor jeg har betalt for installation af fiber.

    Jeg har fået fiber fordi det er den teknologi jeg tror på vil herske i fremtiden og gider derfor ikke tvinges over i nogle af de teknologier som jeg bevidst valgte fra i starten.

    SvarSlet
  5. Jeg er i den samme båd. Jeg har haft Smile/Waoo i flere år. Var glad for det.
    Især fordi jeg se TV via min MediaPortal (5 IP-kanaler på at Atom-server som kørte Windows Home Server og MediaPortal TVserver.)
    Så overtog TDC fiber, ja samme prøve som du har.
    Jeg valgt at blive hos Waoo, for der kunne jeg få en fast -ip-adresse.
    Angående TV få jeg det via Antenne, men jeg må købe en ny server. Da der skulle være plads til TV-kort, men det virke ikke så godt, som da jeg fik det via Fiber. Jeg har hørt at TDC, vil flytte deres HOME over på fibernet. De skulle høre test på det nu. Venter på svar.
    Et alternativ jeg prøver lige nu, er at jeg købt WebTV fra Yousee, og køre det over fiberen. Der er 20 kanaler, og kvaliteten er ok, desværre kan man ikke optaget et program. Har haft et køreren på 2 TV samtidlig.

    /Flemming

    SvarSlet
  6. Hej Flemming

    Jeg har også godt læst det om TDC Home der skulle lancere deres produkt på fiber - hvis jeg skulle skifte, skulle det primært være fordi man får adgang til TDC Play direkte fra boksen - det kunne være rigtig interessant.

    En sekundær grund skulle være, at jeg ville få TV3 igen, som jeg af en eller anden grund hverken kunne hos Smile/WAOO eller nu hos FastTV - på trods af at sidstnævnte ejes af TDC og burde få det samme feed (??).

    Hvem kontakter man, for at komme i betragtning som test person?

    /Thomas

    SvarSlet
  7. Hej Igen

    Det er et godt spørgsmål, ved man skal kontaktet for at være testperson. Jeg har snakke med en del nu, og jeg er ikke bliver meget kloge.
    Hele sagen om omkring TDC overtagelse af Dong Fibernet, synes jeg lyder mere og mere mærkelig. Hvad jeg har læse og høre, så har TDC købte det, for at ligge det på is, og få folk over på dem gamle net. Jeg har snakke med Yousee om de kommer igennem fibernet, alt er sat mere eller mindre på standby. Når man snakke med FastTV, om deres planer, er der ingen.
    Farvel til den nye verden med Fibernet og velkommen til den gamle.

    /flemming

    SvarSlet
  8. Hej Flemming,

    Som du kan se ovenfor, havde jeg også været i kontakt med YouSee, før jeg skiftede til FastTV - dengang kunne de godt levere over fiberen, men det var noget med at sætte en fiber-til-kabelnet converter op (til kr. 3500 som jeg selv skulle betale) og derfra et alm. YouSee kabelmodem og TV via antennekabel rundt i huset - så hos mig var den løsning no go - af samme årsag som du skriver sidste sætning (Farvel til den nye verden...).

    Jeg nægter bare at tvinges tilbage i forældet teknologi - jeg skal hverken have TV, Internet eller telefoni leveret over kabeltv eller xDSL (eller for den sags skyld parabol), når jeg betalt for at få fiber ind i huset.

    Men jeg er sikker på at TDC håber på at genere dem der benytter fiberen så meget, at de dropper den og går tilbage til en kobber baseret løsning...

    /Thomas

    SvarSlet
  9. Hej Thomas

    JEg er blevet kontakt fra TSC kundeservice, som fortalt mig at jeg skulle ringe til TDC Kundeservice Fibernet (80 80 60 70).
    Jeg har nu snakke med dem, og det er rigtig at der Home Trio via Fibernet, og man kan bestille det hos dem. Men skal først opsige ens udbryder først, og derefter kan man bestille det.

    Info om pakker er følgende.
    TDC HomeTrio. Pt. kan man ikke vælge andre pakker eller Viasat, men skulle komme.
    Hastighed er 50/10, og bliver ikke påvirke af TV-signalet.
    Pris er 599,- Kr incl fiberleje.
    Oprettelsegebyr : 999,-
    Mulighed for 3 ekstra tv-bokse. I fremtiden mulighed for flere.

    Regnestykke
    WAOO 30/30 (269,-) + BoxerTV (259,- + 2x389 halvår + 99,- oprettelse)
    I alt : 7213 første år ~ 601 månedlig

    TDC HomeTrio Fiber (599,- + 999,- Oprettelse)
    I alt : 8187 første år ~ 682,25 månedlig

    /Flemming

    SvarSlet
  10. Hej Flemming,

    Det kunne være jeg skulle overveje - jeg mener - om jeg er i FastTV regi eller direkte hos TDC er jo ligegyldigt, TDC ejer jo begge dele og det er samme udstyr som jeg skal have stående (der står også TDC TV på det jeg har nu).

    Som jeg ser det er de kr. 100 billigere om måneden for samme hastighed jeg har nu + jeg får 100 Film, TDC Play, Web TV og mulighed for en Homedisk - så måske jeg vil skifte - det tænker jeg lige over.

    Men kun hvis jeg kan slippe for oprettelse (jeg er jo allerede "oprettet").

    /Thomas

    SvarSlet
  11. Hej Flemming,

    Hvem har du snakket med hos TDC/FastTV? Jeg har skrevet et indlæg i dag, på baggrund af lidt research, men hverken TDC eller FastTV ville bekræfte det du skrev - måske nogen har fået mundkurv på? ;o)

    /Thomas

    SvarSlet
  12. Hej

    Jeg ville klart foretrække en løsning hvor de levere ip som en ren offentlig ip adr. Alt det med destination nat ind på lan er noget snavs. Jeg har 2 dmz zoner til alt det der kan tilgåes udefra, det er kun min og konens pc samt en printer der er på lan'et.

    /Svend

    SvarSlet
  13. Hej

    Du skal ringe til. TDC Kundeservice Fibernet (80 80 60 70).
    Du må gerne skrive tilbage og hvad du finder ud af

    /Flemming

    SvarSlet
  14. Hej Igen

    Læs følgende link : http://www.bbbf.dk/BBBF/NYHEDER/Optegnelser/2011/11/21_Nu_gr_TDC_noget_ved_fibernettet.html

    SvarSlet