Har lige fået fat i en HTC Desire Z - i grunden en rigtig lækker telefon. Specielt er jeg glad for at der er 1.5 GB flash til program installation, hvor de tidligere telefoner havde under det halve - nu kan jeg have de programmer installeret, som jeg bruger til daglig, uden hele tiden at få beskeden "Der er ikke så meget plads tibage".
Derudover er jeg glad for det nye HTCSense.com, der gør at jeg kan finde, låse eller slette min telefon, hvis den bliver væk eller stjålet og samtidigt tager backup af alle de SMS'er jeg får på telefonen, så de ikke forsvinder sammen med telefonen.
Jeg har for længe siden lagt alle mine kontakter ind som Google kontakter, så de er også automatisk sikret - det eneste jeg vil miste (som jo også er slemt nok) er alle de billeder og videoer, som jeg efterhånden får taget - med Desire Z følger der endda et 8 GB kort med, så det er ikke så få billeder der ligger på sådan et. Hvis der nu var nogen der kunne finde ud af at få Dropbox app'en til at synkronisere indholdet af flashkortet, ville det være rigtig godt (bortset fra når man er i udlandet!).
Så er der jo deres hurtige opstart (eller udvidede dvale) - ret smart at telefonen er klar på 10 sekunder fra man tænder den - men engang imellem skal man have den helt ned at vende, hvis der er problemer - har dog ikke oplevet noget endnu.
Knappen til kameraet har også været længe tiltrængt - den virker præcis som et almindeligt kompakt kamera - tryk halvt ned for fokusering og helt ned for at tage billedet, hurtigt går det også. Man kan endda aktivere kameraet uanset hvilket program man er i på telefonen, ved at holde knappen nede et stykke tid. Desværre skal man låse telefonen op på sædvanlig vis, hvis den er låst - så man misser hurtigt billedet af en sjove situation, på trods af hurtig adgang til kameraet - men hvis man har telefonen i hånden og oplåst så er det meget bedre end at fumle rundt på skærmen med en Desire , Hero eller de andre foregående modeller.
Tastaturet, til gengæld, har jeg desværre ikke så meget at bruge til - for mig er det langt hurtigere at skrive SMS og Email på touch-skærmen, man skriver jo alligevel ikke en hel roman på en mobil telefon - jeg har f.eks. også Wordpress app på telefonen, men jeg kunne ikke drømme om at skrive mine indlæg på den - kun hvis det er en hurtig status med evt. et billede - jeg bruger den kun til at se/godkende kommentarer og besvare dem.
Men til den sjældne gang jeg skal SSH'e ind på min server, eller til Citrix Receiver er det til gengæld et glimrende alternativ til ikke at have et tastatur!
Hvad jeg så til gengæld ikke er specielt glad for er, at HTC er begyndt at smide "bloatware" på deres telefoner. Det svarer lidt til når producenter af bærbare PC'er lægger prøveversioner af Symantec Antivirus og Microsoft Office ind - forskellen er bare, at på den bærbare kan jeg trods alt afinstallere det jeg ikke skal bruge - det kan jeg ikke på telefonen, da det ligger i ROM'en!
Det er måske ikke noget der fylder op på flashen, men det irriterer mig at have noget jeg hverken kan bruge eller fjerne - hvad skal jeg f.eks. med Amazon MP3 der ikke virker i DK og Soundhound i en prøveudgave, der koster penge at opgradere? Når nu jeg bruger Shazam?
I øvrigt så er deres højt reklamerede mapcache kun lokkemad - det er bare en Route66 navigator i forklædning. Der er kort over skandinavien, men du kan kun bruge den til at navigere med i 30 dage fra aktivering, herefter skal du tilkøbe navigation og/eller kort data for de lande eller regioner du vil have! Altså ren bloatware - det kan ikke fjernes og heller ikke bruges, uden man køber licens...
Jeg havde jo håbet på at det var en smartcache af Googles mapdata, men nej - man kan lige så godt købe Navigon's app, den er meget bedre - men hov! Så har man jo tre navigationsprogrammer på telefonen - et der kun virker online, et der kun virker hvis man køber licens, samt et man selv har valgt - det er efter min mening noget rod.
fredag den 26. november 2010
søndag den 21. november 2010
HTC tager skylden for "ventetone" problem med Desire
Har lige snakket med 3 i fredags og det lader til at HTC endelig har taget ansvaret for problemet - det er en fejl i deres firmware, ikke 3's netværk / Android generelt.
De havde endda fået lavet en firmware der skulle løse problemet, men den kom ikke igennem 3's kvalitets kontrol, da der i den nye firmware var kommet nogle nye fejl - så det var en ommer.
Men den gode nyhed er, at de efter sigende skulle være på trapperne med endnu en ny firmware, hvor de nye fejl er luget ud, så mon ikke vi ser den i slutningen af måneden eller starten af December?
Men med fare for at gentage mig selv (haha), så har jeg igen mistet tålmodigheden og har bestilt en HTC Desire Z til levering i næste uge - så den gamle historie gentager sig endnu engang (lavede samme nummer, da jeg blev træt af at vente på fejlretninger til HTC Hero).
Så kan man måske undre sig over, hvorfor jeg bliver ved med at holde fast i HTC telefoner, men svaret er, at de ganske enkelt laver den bedste hardware (efter min mening) og deres software - trods alt - er rigtig godt skruet sammen. Det er "bleeding edge" og man er sikker på at være helt fremme i vognen, når det kommer til nyeste version af Android - prisen man betaler er selvfølgelig at firmware aldrig er helt fejlfri fra starten...
De havde endda fået lavet en firmware der skulle løse problemet, men den kom ikke igennem 3's kvalitets kontrol, da der i den nye firmware var kommet nogle nye fejl - så det var en ommer.
Men den gode nyhed er, at de efter sigende skulle være på trapperne med endnu en ny firmware, hvor de nye fejl er luget ud, så mon ikke vi ser den i slutningen af måneden eller starten af December?
Men med fare for at gentage mig selv (haha), så har jeg igen mistet tålmodigheden og har bestilt en HTC Desire Z til levering i næste uge - så den gamle historie gentager sig endnu engang (lavede samme nummer, da jeg blev træt af at vente på fejlretninger til HTC Hero).
Så kan man måske undre sig over, hvorfor jeg bliver ved med at holde fast i HTC telefoner, men svaret er, at de ganske enkelt laver den bedste hardware (efter min mening) og deres software - trods alt - er rigtig godt skruet sammen. Det er "bleeding edge" og man er sikker på at være helt fremme i vognen, når det kommer til nyeste version af Android - prisen man betaler er selvfølgelig at firmware aldrig er helt fejlfri fra starten...
Etiketter:
Android,
Firmware,
Froyo,
HTC Desire,
Ventetone
onsdag den 10. november 2010
Fra Ubuntu 10.10 (Maverick) til Windows 7...
Jeg har af faglige grunde startet et lille projekt op, med at få min bærbare arbejdspc til at køre dual boot med Ubuntu 10.10 og Windows 7 - men det er åbenbart ikke så let og endda slet ikke, hvis man har valgt at installere Ubuntu først og siden forsøger at lægge en Windows 7 på! Nøj, et cirkus...
For hvor Ubuntu er bygget til fredelig sameksistens og gerne deler harddisken med andre OS af forskellig herkomst, så er Windows 7 (stadig!) fuldstændig ignorant overfor alt der ikke hedder Windows og som ikke benytter minimum en NTFS partition. Ja - jeg vidste det jo egentlig godt - men er det i grunden ikke lidt hovski-snovski, konsekvent at spille dominanskortet gang på gang, frem for at hjælpe folk til at bruge deres PC på den måde, der passer bedst til dem?
Jeg er ikke den "frelste" type, så jeg har ikke noget imod Windows (XP eller 7 - ikke Vista!), det er ganske brugbart til virksomhedsbrug og har sine fordele - Linux har bare nogle andre fordele - bla. at man ikke på samme måde er fastlåst i den måde man vil bruge styresystemet på og hvilke typer applikationer der er tilgængelige.
Så jeg kastede mig ud i det og fandt et hul på harddisken på 22 GB, som jeg naivt troede burde være nok til at huse en minimal Windows 7 installation + Office 2010 - men jeg tog gruelig fejl!
Hvor en XP og Office pakke med lidt god vilje kunne være brugbar på en 8-10 GB partition, så skal der både skohorn og høvl til, for at klemme bare Windows 7 ned på de 22 GB jeg havde sat af - tilmed tog det over 5 timer, at få det hele på plads med sikkerheds opdateringer, drivere og hvad har vi ikke!
Til sammenligning tager det måske 2 timer at få en Ubuntu på plads, men så er du også 100% klar med både OS, Office pakke og en masse gode programmer på ikke meget over 6 GB plads - jeg er ikke engang kommet til Office pakken på min Windows 7 og i øvrigt er der ikke mere plads på partitionen!
Så nu er jeg ude i at jeg skal have bootet en Live CD op med Ubuntu 10.10, forsøge at udvide Windows partitionen så den er lidt brugbar, samt få lagt en GRUB 2 bootloader tilbage på MBR - for den kan sjovt nok sagtens tale både Windows og Linux sprog, så jeg igen kan vælge OS ved opstart.
Men det er lige før jeg ikke gider gøre mere ved det - overvejer at lave hele harddisken til Windows 7 og smide et 64 GB SDHC kort i den bærbare og installere min Ubuntu på det - så er jeg ude over det dual boot hejs, det skal nok lige passe at Windows ødelægger det hele igen, efter en eller anden sikkerhedsopdatering - så hellere have det adskilt - Windows vil jo ikke røre ved EXT4 partitioner, så det får nok lov til at være i fred.
Det kan man vel også kalde for en slags fredelig sameksistent!
For hvor Ubuntu er bygget til fredelig sameksistens og gerne deler harddisken med andre OS af forskellig herkomst, så er Windows 7 (stadig!) fuldstændig ignorant overfor alt der ikke hedder Windows og som ikke benytter minimum en NTFS partition. Ja - jeg vidste det jo egentlig godt - men er det i grunden ikke lidt hovski-snovski, konsekvent at spille dominanskortet gang på gang, frem for at hjælpe folk til at bruge deres PC på den måde, der passer bedst til dem?
Jeg er ikke den "frelste" type, så jeg har ikke noget imod Windows (XP eller 7 - ikke Vista!), det er ganske brugbart til virksomhedsbrug og har sine fordele - Linux har bare nogle andre fordele - bla. at man ikke på samme måde er fastlåst i den måde man vil bruge styresystemet på og hvilke typer applikationer der er tilgængelige.
Så jeg kastede mig ud i det og fandt et hul på harddisken på 22 GB, som jeg naivt troede burde være nok til at huse en minimal Windows 7 installation + Office 2010 - men jeg tog gruelig fejl!
Hvor en XP og Office pakke med lidt god vilje kunne være brugbar på en 8-10 GB partition, så skal der både skohorn og høvl til, for at klemme bare Windows 7 ned på de 22 GB jeg havde sat af - tilmed tog det over 5 timer, at få det hele på plads med sikkerheds opdateringer, drivere og hvad har vi ikke!
Til sammenligning tager det måske 2 timer at få en Ubuntu på plads, men så er du også 100% klar med både OS, Office pakke og en masse gode programmer på ikke meget over 6 GB plads - jeg er ikke engang kommet til Office pakken på min Windows 7 og i øvrigt er der ikke mere plads på partitionen!
Så nu er jeg ude i at jeg skal have bootet en Live CD op med Ubuntu 10.10, forsøge at udvide Windows partitionen så den er lidt brugbar, samt få lagt en GRUB 2 bootloader tilbage på MBR - for den kan sjovt nok sagtens tale både Windows og Linux sprog, så jeg igen kan vælge OS ved opstart.
Men det er lige før jeg ikke gider gøre mere ved det - overvejer at lave hele harddisken til Windows 7 og smide et 64 GB SDHC kort i den bærbare og installere min Ubuntu på det - så er jeg ude over det dual boot hejs, det skal nok lige passe at Windows ødelægger det hele igen, efter en eller anden sikkerhedsopdatering - så hellere have det adskilt - Windows vil jo ikke røre ved EXT4 partitioner, så det får nok lov til at være i fred.
Det kan man vel også kalde for en slags fredelig sameksistent!
Abonner på:
Opslag (Atom)