Startede med at tage en fuld backup af telefonen med MyBackup til SD kortet, så jeg kunne få mine kontakter og programmer ind igen, uden at bruge HTC Sync (der jo kun fungerer med Windows).
Først det positive:
1. Telefonen kan nu snakke dansk.
2. Kamera har fået touch fokus + pseudo autofokus (kamera fokuserer automatisk, når man holder kameraet stille).
3. Sense UI er blevet meget hurtigere.
Nu til det negative:
1. Oversættelsen er desværre mangelfuld og med skønhedsfejl, der ikke er til at overse - man kunne leve med stavefejl, men visse ord lyder bare forkert - f.eks. "Løbende" i stedet for "Aktive" (om downloads i notifikationer).
2. Når man trykker Menu knappen på Home skærmen, mangler titler på knapperne til Tilføj program og Alle programmer (der står bare "Problem med at indlæse").
3. "Bruger" feltet i email konto indstillingerne er forsvundet, og i stedet er der to "Email adresse" felter.
4. I den menu i browseren der kommer når man holder fingeren nede, er kun et enkelt menupunkt oversat til dansk (Opdater), resten er stadig på engelsk! (Back, Forward, New bookmark, Find text, Copy text).
5. En process kaldet "android.process.acore" dør næsten hele tiden og jeg har indtil videre prøvet at Sense UI er crashet to gange (!)
Det gode er indtil videre, at den er nogenlunde stabil hvis man vælger engelsk sprog, i stedet for dansk.
Jeg er sikker på at programmørerne hos HTC har arbejdet intenst på den nye firmware og der er også en masse gode ting i den - det er lykkedes at løse de fleste problemer, der har været rapporteret, men det havde nok været godt at lade den være i beta 14 dage mere, før den blev givet fri til download...
Hvor fandt du den nye firmware henne?
SvarSletHej David,
SvarSletDen kan hentes på HTC's hjemmeside:
http://www.htc.com/dk/support.aspx
Men du skal nok vente lidt med den - der er nogle grimme fejl i oversættelsen til dansk og en "android.process.acore" der crasher hele tiden.
Jeg regner med at der kommer en ny firmware hvor fejlene er rettet inden næste måned.
/Thomas
Nu bruger jeg alligevel ikke dansk på min HTC Hero. Kan jeg bruge en rom-update fra et andet land uden problemer?
SvarSletJeg ved ikke om du kan hente en anden firmware end den nordiske der er frigivet, men det er da et forsøg værd.
SvarSletDer er i øvrigt ikke noget galt med menuerne, hvis du skifter sproget over til English (Denmark), de er som på den gamle firmware. Men du slipper desværre ikke for den process der crasher :( jeg tror ikke det vil være bedre, selvom du henter en ikke-Nordic udgave af firmware.
Tilsyneladende er det lige meget at den crasher, for man skal kun klikke Tving lukning / Force close til den - det påvirker ikke det du er i gang med at gøre, når processen crasher...
Generelt synes jeg telefonen er blevet bedre end med den gamle firmware, ikke mindst hurtigere og kameraet er blevet mere brugbart med de nye focus features.
/Thomas