Startede med at tage en fuld backup af telefonen med MyBackup til SD kortet, så jeg kunne få mine kontakter og programmer ind igen, uden at bruge HTC Sync (der jo kun fungerer med Windows).
Først det positive:
1. Telefonen kan nu snakke dansk.
2. Kamera har fået touch fokus + pseudo autofokus (kamera fokuserer automatisk, når man holder kameraet stille).
3. Sense UI er blevet meget hurtigere.
Nu til det negative:
1. Oversættelsen er desværre mangelfuld og med skønhedsfejl, der ikke er til at overse - man kunne leve med stavefejl, men visse ord lyder bare forkert - f.eks. "Løbende" i stedet for "Aktive" (om downloads i notifikationer).
2. Når man trykker Menu knappen på Home skærmen, mangler titler på knapperne til Tilføj program og Alle programmer (der står bare "Problem med at indlæse").
3. "Bruger" feltet i email konto indstillingerne er forsvundet, og i stedet er der to "Email adresse" felter.
4. I den menu i browseren der kommer når man holder fingeren nede, er kun et enkelt menupunkt oversat til dansk (Opdater), resten er stadig på engelsk! (Back, Forward, New bookmark, Find text, Copy text).
5. En process kaldet "android.process.acore" dør næsten hele tiden og jeg har indtil videre prøvet at Sense UI er crashet to gange (!)
Det gode er indtil videre, at den er nogenlunde stabil hvis man vælger engelsk sprog, i stedet for dansk.
Jeg er sikker på at programmørerne hos HTC har arbejdet intenst på den nye firmware og der er også en masse gode ting i den - det er lykkedes at løse de fleste problemer, der har været rapporteret, men det havde nok været godt at lade den være i beta 14 dage mere, før den blev givet fri til download...