Da jeg skulle flytte min server idag fra sin midlertidige placering i stuen, besluttede jeg at flytte min strøm måler - kender jo allerede strømforbruget på min server.
Næste projekt jeg så småt er gået i gang med er at optimere lidt på strømforbruget i mit netværk.
Min trådløse router (en D-Link DIR-855) har en del "knapper" der kan skrues på, bla. kan man slukke for frekvensbånd man ikke bruger, skrue ned for sende effekten og endda sætte en tidsplan op for hvornår det trådløse netværk i det hele taget skal være tændt.
Det med tidsplanen har jeg droppet, for jeg bliver bare hidsig, hvis jeg f.eks. en sen aften sidder og skriver på min blog eller spiller online på min PS3 og så netværket lukker ned automatisk f.eks. kl. 23, fordi jeg nu engang har indstillet det sådan.
Til gengæld har jeg slukket for 5 GHz båndet, da jeg (endnu) ikke ejer et eneste apparat med trådløst netværk, der kører 802.11n. Alene dette sparede jeg 1.2 Watt på.
Det næste skridt jeg tog var at slå 802.11n helt fra og skrue sendestyrken på 2.4 GHz båndet ned fra High til Low - dette sparede jeg yderligere 0.2 Watt på - så i alt 1.4 Watt sparet på noget som jeg alligevel ikke bruger, men som er slået til fra fabrikken.
Jeg har selvfølgelig gået en runde med min bærbare, for at se om dækningen af netværket stadig var som den skulle, efter jeg har skruet ned - indtil videre ser det rigtig godt ud. Nu er min DIR-855 også en af de bedre routere med 3 "rigtige" antenner i MIMO konfiguration, så signalet var kraftigt nok til at jeg kunne tillade mig at skrue ned for det - hvis man har en router hvor antennerne er indbygget (som f.eks. en af de nyere Linksys WRT modeller), tvivler jeg nok på at det bliver en god løsning.
Jeg har også planer om at droppe min "fastnet" IP telefoni, så kan jeg nemlig slukke for en Linksys SPA2102 router og spare yderligere 5 Watt - alternativt kan jeg jo vælge at sætte et kontakt ur på den, så den er slukket om natten - så slipper jeg også for folk der ringer og vækker mig ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar