Viser opslag med etiketten Harddisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Harddisk. Vis alle opslag

fredag den 3. juli 2009

Harddisk opgraderet i server!

Så har jeg fået opgraderet harddisken - det gik faktisk meget smertefrit og jeg benyttede følgende fremgangsmåde:

  1. Ny 500 GB harddisk tilsluttet server via USB box

  2. Udførte "fdisk -l" for at se hvilket device den nye disk havde fået

  3. Udførte "dd if=/dev/sda of=/dev/sdc" - dette tog små 5 timer for 80 GB og resulterede i komplet kopi af harddisk med samme partitioner (og ditto størrelser) som den gamle.

  4. Flyttede USB box over på min bærbare og oprettede en ny ext3 partition på resten af disken (ca 360 GB)

  5. Monterede den nye 500 GB disk i serveren (som selvfølgelig bootede uden problemer) og benyttede Webmin til at mounte den på /data og oprette den i /etc/fstab - dette kunne jeg såmænd godt have gjort manuelt, men ville gerne have den oprettet med UUID, som de partitioner der var i forvejen - lidt doven, så jeg gad ikke finde ud af UUID for den nye partition (!) og den er for lang at skrive.


Er nu igang med at flytte mit medie bibliotek over fra /home til /data og det kommer nok også til at tage en del timer. Men både min TwonkyServer (DLNA UPnP) og mit kPlaylist site er opdateret til den nye placering og fungerer. Så skal der bare reindekseres, når alle filerne er flyttet til den nye placering.

Der er rigelig med plads i lang tid fremover, så jeg gider ikke gøre noget ud af resizing af den oprindelige rod partition - det må komme når der er behov for pladsen.

onsdag den 1. juli 2009

Ny harddisk til EEE Box server bestilt

De 80 GB min EEE Box var født med rækker ikke til meget, når man både skal have hele sin musiksamling, alle digital billeder og en LAMP server kørende.

Jeg har kæmpet en indre kamp med mig selv, om jeg skulle opgradere den interne harddisk (og dermed bevare det lave strømforbrug) eller købe en ekstern boks og smide en 3.5" disk i.

Sidstnævnte er der bedre økonomi i, da man kan få ca. dobbelt så meget plads for samme pris.

Jeg kiggede først på en ICY Box fra RaidSonic: http://www.raidsonic.de/en/pages/products/external_cases.php?we_objectID=5236).

I den ville jeg så sætte en Samsung Spinpoint EcoGreen eller en WD Green (begge på 1 TB) og så have plads til senere udvidelse med en mere.

Men det endte (selvfølgelig) til sidst med at min grønne samvittighed vandt - jeg har valgt en Western Digital Scorpio Blue WD5000BEVT 2.5" disk på 500 GB til intern montering.

Argumentet er selvfølgelig at den bruger under halvdelen i strøm, set i forhold til 3.5" diskene.
Scorpio Blue 2.5" bruger 2.5 watt under belastning, hvor de to 3.5" diske bruger hhv. 5.7 og 6.8 watt (i øvrigt ikke meget for en 3.5" disk!)

Andre gode argumenter er, at den også er både støjsvag og specielt udviklet til at afgive meget lidt varme - ikke dårlige egenskaber til en hjemmeserver, der som regel har nogle dårlige arbejdsbetingelser, set i forhold til en server i et afkølet serverrum.

Harddisken er bestilt og skulle gerne dukke op i min Døgnboks postkasse i morgen.

Jeg har endnu ikke en fast strategi for, hvordan jeg får flyttet over, men jeg har for en sikkerheds skyld bestilt en 2.5" USB boks og vil forsøge med at klone indholdet over via "dd" (selvfølgelig bootet op fra en Ubuntu LiveCD).

Ellers har haft gode erfaringer med Partimage fra SystemRescueCD.

tirsdag den 14. april 2009

Hvorfor klikker min harddisk...

Jeg havde lagt mærke til at harddisken i min EEE Box klikkede flere gange i minuttet. Troede i første omgang at det bare var almindelig disk access, men det lader til at være et kendt og frygtet fænomen i Ubuntu (og for den sags skyld andre Linux distroer) - det er simpelthen unload/load mekanismen (til parkering af læse/skrivehovedet) i harddisken der aktiveres!

Dette sker normalt for at beskytte harddisken i f.eks. bærbare mod at crashe, når man flytter rundt med dem mens de er tændt (ja, det er der nogen der gør!).

Problemet er bare at harddisk producenterne har sat tærskelværdien meget lavt, så hovedet parkeres sådan ca. hver gang der ikke har været aktivitet på disken i 5-6 sekunder. Dette koblet med at der i linux skrives et "last access time" tidsstempel på alle filer, hver gang de tilgås (også ved læsning OG også selvom filen ligger i disk cache!) gør at hovedet umiddelbart efter parkering bliver hevet ud af parkerings positionen.

I mit tilfælde har min EEE Box med Ubuntu 8.10 server været i brug i 26 dage og der har været 5 unload/load cykluser pr. minut = 7200 pr. døgn! I alt har den haft over 142.000 cykluser.

Producenter opgiver typisk MTBF for unload/load cykluser til 600.000 - er der nogen der kan se problemet? Jeg skulle få mine første fejl om ca. 3-4 måneder!

Problemet er dog heldigvis ikke svært at løse - først skal du installere smartmontools:
sudo apt-get install smartmontools

Dernæst checker vi lige om du har problemet - følgende terminal kommandoer opsummerer for hvert minut der er gået hvor mange cykluser der har været:
gcc() { smartctl -a /dev/sda | grep 'Load_Cycle_Count' | awk '{print $10}'; }; n=$(gcc); while :; do nn=$(gcc); echo "$(date) $((nn-n))"; n=$nn; sleep 60; done

I mit tilfælde havde jeg altså 5 pr. minut!

Hvis du vil se hvor mange cykluser dit drev har haft i alt skal du udføre følgende:
sudo smartctl -a /dev/sda | grep 'Load_Cycle_Count'

Her havde jeg altså 142.106 cykluser :(

Det er også meget rart at vide hvor mange timer drevet har kørt:
sudo smartctl -a /dev/sda | grep 'Power_On_Hours'

I mit tilfælde 636 (= ca. 26 dage, i skrivende stund).

Næste logiske spørgsmål er så: Hvad gør man ved det?

Hvis du har Ubuntu 9.10 eller derunder, skal du tilføje følgende tekst i slutning af /etc/hdparm.conf:
/dev/sda {
apm = 254
spindown_time = 0
}

Hvis du har Ubuntu 10.04, skal du tilføje følgende tekst i slutning af /etc/hdparm.conf:
/dev/sda {
apm = 254
apm_battery = 254
}

Dette sætter powersave til næstmindste niveau og forhindrer at drevet går i standby/sleep (spindown).

Filen hdparm.conf læses af systemet under boot og sætter parametre for de drev man har valgt at definere i filen.

For at aktivere funktionen uden at genstarte systemet skal du udføre følgende kommando i et terminal vindue:
sudo hdparm -B 254 /dev/sda

Der er en del sites på nettet der foreslår at sætte parameter værdien til 255 (=APM OFF), men det virker desværre ikke for alle producenters drev, hvilket værdien 254 skulle gøre - det har i hvert fald løst problemet på min bærbare med Intrepid Desktop og min EEE Box med ditto Server version.

Ikke mere klikkeri! (og forhåbentlig et længere liv til mine harddiske)...

Research kilder: Slashdot.org, Ubuntu Launchpad