Så er næste ombæring af Pendlerduellen skudt i gang og de understøtter nu Android mobiler! For at se en liste over modeller der er understøttet, skal man ind på hjemmesiden og kigge under Hjælp (se link nedenfor).
Sjovt nok er HTC Hero ikke med, men det beror nok på, at den stadig hænger fast i Android 1.5 baseret firmware - hvis HTC tager sig sammen med den opdatering til 2.1 (seneste melding var Juni 2010), kommer den nok også snart til køre det - HTC Legend er understøttet og der er ikke den store forskel i hardwaren...
For at komme i gang, skal man downloade en app fra Google Marked (PendlerDuellen lavet af Novasa) - herfra kan man så registrere sig med email og password.
Efter registreringen, skal man logge sig ind på PendlerDuellens "Dashboard" (hjemmeside) og indtaste de sidste oplysninger om sig selv, så er man klar til at køre afsted.
Der er også mulighed for at teame op i puljer, så man f.eks. kan lave en for vennerne eller arbejdet - hvad der lige er fordelen ved dette ved jeg ikke endnu, men det kan være jeg finder en forklaring - med mindre man selvf. vil benytte første præmien (en BMW 320D Dynamics Edition i 6 måneder) som delebil - det ligger jo lige i konkurrencens ånd!
Glæder mig til at komme i gang!
Eksternt link: Pendlerduellen