fredag den 3. september 2010

Android App til LockOn alarm

Har rodet lidt med Google App Inventor - umiddelbart et meget begrænset stykke værktøj, men det kan dog lade sig gøre at lave noget brugbart.

Jeg har f.eks. kun en fjernbetjening til min LockOn alarm  - for nemheds skyld har min hustru fået denne. Jeg kunne dog godt bruge en selv, men synes ikke lige jeg ville bruge knap 300 kroner og 5 kroner om måneden i abonnement på en mere, så jeg måtte jo finde på noget smartere!

Derfor har jeg (via Google App Inventor) fået bikset en lille proof-of-concept app sammen, som kan bruges til at slå alarmen til og fra (inkl. hjemme indstilling) - pt. kan den kun fungere med et Bolig ID ad gangen, men det bliver gemt i app'ens database, så fremover skal man altså bare starte app'en og trykke på knapperne.

Bemærk at den fungerer via LockOn's SMS styring, så det koster lidt hvis du ikke har fri SMS - derudover går der lige et stykke tid fra du kobler alarmen til/fra i app'en til det er registreret - men du får en SMS fra LockOn, når alarmens status er ændret.

Du kan hente APK installationsfilen her (husk at slå "Ukendte kilder" til under Indstillinger > Programmer):
LockOn Remote (LockOn.apk)

PS. Hvis du vil have en sådan alarm, så skriv en kommentar til indlægget - jeg kan uddele rabat koder, så får du de første 3 måneders abonnement gratis! Kig evt. på www.lockon.dk.

6 kommentarer:

  1. Jeg er meget interesseret i sådan en alarm, og kunne godt bruge en rabatkode. Du må meget gerne sende en til mig :-)

    SvarSlet
  2. Hej
    Jeg har selv kig på en alarm - kigger blandt andet på Lockon. Hvad er dine egne erfaringer med systemet?
    Hvordan er det at sætte op? Hvor godt fungerer det osv osv
    mvh
    Karsten

    SvarSlet
  3. Hej Karsten,

    Synes faktisk det fungerer ret godt - man kan jo diskutere om prissætningen er OK, men hvis du kun har brug for grund pakken (eller den "grønne" pakke), så er abonnementet på 99 kr/md jo noget billigere end hvad du skal betale til andre alarmselskaber - f.eks. G4S koster vist 3-400 om måneden - G4S har så også vagt på, men det kan jeg godt leve uden.

    Jeg er ikke kommet i gang med at få koblet naboer på systemet, men det skulle jo være en af fordelene - naboer kan reagere meget hurtigere end en alarm vagt kan nå at komme frem.

    En anden smart feature er, at du kan få en email, når andre familie medlemmer er kommet hjem - praktisk, hvis børnene skal starte med at gå hjem fra skole selv.

    En tredje feature jeg også er glad for er, at man får en email, når ens internet forbindelse eller strømmen ryger - den er dog ikke helt på plads endnu, for man kan nemt få en "internet nede" meddelelse, hvor det faktisk er LockOn's forbindelse til alarmen og ikke ens egen internet forbindelse der er nede - normalt er det jo ikke noget man kan opdage, men jeg har jo min egen server - så jeg kan hurtigt checke forbindelse til min server - hvis den er oppe, så er det jo ikke min forbindelse der er nede ;)

    Og så lige den med at man kan få alarmen til at slukke for standby strøm, når man forlader huset (når man slår alarmen til) er jo også smart og man kan sætte nogle af kontakt-fiduserne til at tænde ved indbrud - f.eks. dem med lamper tilsluttet - gad godt se tyvens ansigt når det sker...

    Det er ret nemt at sætte op, man har et login på LockOn's hjemmeside - når man er på kan man administrere alarmen derfra og sætte zoner op - f.eks. kan du lave "skal sikring", så du kan tilslutte alarmen i rum og på dør/vindues-følere, som du ikke normalt åbner, så kan du også blive advaret, hvis der sker indbrud om nattetn når du er hjemme og sover. Du kan også styre hver kontakt-dims enkeltvis og tænde læselampen ved sofaen via den bærbare. Man kan endda slå alarmen til/fra via hjemmesiden - også fra en mobil telefon, enten via SMS, hjemmesiden (eller min LockOn App ;))

    Jeg har oprettet en kode til hver familiemedlem plus en ekstrakode, som jeg kan give til f.eks. en nabo, hvis han skal afstille alarmen, eller hvis jeg får en håndværker på besøg, mens jeg ikke er hjemme - den kan jeg så ændre igen, når den er brugt.

    Håber du kan bruge ovenstående, jeg uddyber gerne :)

    /Thomas

    SvarSlet
  4. Hej Thomas

    Jeg har lige købt en G4S alarm(vers.P5) som kan aktiveres/deaktiveres online via denne side : http://www.g4s.dk/homelink-login.htm

    Jeg har via buzztouch.com prøvet at bygge source coden til en android applikation, men da den skal færdiggøres via androidSDK og Eclipse er jo for længst stået af.

    Vil du være interesseret i at hjælpe (mod betaling forstås)?

    På forhånd tak og godt nytår

    mvh

    Anders

    SvarSlet
  5. Hej Anders,

    Jeg ved ikke om jeg lige er den helt rette til dette - jeg er selv løbet ret sur i Eclipse og AndroidSDK - det er meget tungt at arbejde med, specielt når man ikke arbejder som udvikler til daglig - den del af IT branchen forlod jeg i 1998 og har ikke haft den store motivation for at genoptage den - selvom jeg synes der er rigtig sjovt at udvikle, fandt jeg hurtigt ud af at det der var sjovt var at finde på nye idéer og måder at gøre tingene på (tænke ud af boksen) - ikke at have en der åndede mig tungt i nakken og spyede deadlines ;) - ikke at jeg har noget imod deadlines, blot de er realistiske og understøtter kvaliteten i produktet...

    Den app jeg har lavet til LockOn har jeg lavet i Google App Inventor på ingen tid og det værktøj passer rigtig godt til mit temperament - det fokuserer på den gode idé, hvor der ikke er langt fra idé til prototype.

    Ja - det er grimt og kan aldrig bruges til at lave noget færdigt, der kan udgives på Android Market (sådan som det pt. er udformet) - men det har potentialet til at blive rigtig godt - lige pt. er det meget begrænset hvad man kan bruge det til i praksis.

    Prøv om ikke det er muligt at bruge det til at lave programmet - det kan kompilere en APK fil, som er lige til at installere på enhver Android telefon, uden at man skal rode med Eclipse.

    /Thomas

    SvarSlet
  6. Hi there I am so delighted I found your blog page,
    I really found you by accident, while I was searching on Google for something else,
    Anyhow I am here now and would just like to say many thanks for a fantastic post and a all round enjoyable blog (I also love the theme/design), I don't have time
    to browse it all at the minute but I have saved it and also added in your RSS feeds, so
    when I have time I will be back to read much more, Please do keep up the excellent work.


    My web blog ... create your own card

    SvarSlet