Jeg har f.eks. kun en fjernbetjening til min LockOn alarm - for nemheds skyld har min hustru fået denne. Jeg kunne dog godt bruge en selv, men synes ikke lige jeg ville bruge knap 300 kroner og 5 kroner om måneden i abonnement på en mere, så jeg måtte jo finde på noget smartere!
Derfor har jeg (via Google App Inventor) fået bikset en lille proof-of-concept app sammen, som kan bruges til at slå alarmen til og fra (inkl. hjemme indstilling) - pt. kan den kun fungere med et Bolig ID ad gangen, men det bliver gemt i app'ens database, så fremover skal man altså bare starte app'en og trykke på knapperne.
Bemærk at den fungerer via LockOn's SMS styring, så det koster lidt hvis du ikke har fri SMS - derudover går der lige et stykke tid fra du kobler alarmen til/fra i app'en til det er registreret - men du får en SMS fra LockOn, når alarmens status er ændret.
Du kan hente APK installationsfilen her (husk at slå "Ukendte kilder" til under Indstillinger > Programmer):
LockOn Remote (LockOn.apk)
PS. Hvis du vil have en sådan alarm, så skriv en kommentar til indlægget - jeg kan uddele rabat koder, så får du de første 3 måneders abonnement gratis! Kig evt. på www.lockon.dk.