fredag den 3. september 2010

Android App til LockOn alarm

Har rodet lidt med Google App Inventor - umiddelbart et meget begrænset stykke værktøj, men det kan dog lade sig gøre at lave noget brugbart.

Jeg har f.eks. kun en fjernbetjening til min LockOn alarm  - for nemheds skyld har min hustru fået denne. Jeg kunne dog godt bruge en selv, men synes ikke lige jeg ville bruge knap 300 kroner og 5 kroner om måneden i abonnement på en mere, så jeg måtte jo finde på noget smartere!

Derfor har jeg (via Google App Inventor) fået bikset en lille proof-of-concept app sammen, som kan bruges til at slå alarmen til og fra (inkl. hjemme indstilling) - pt. kan den kun fungere med et Bolig ID ad gangen, men det bliver gemt i app'ens database, så fremover skal man altså bare starte app'en og trykke på knapperne.

Bemærk at den fungerer via LockOn's SMS styring, så det koster lidt hvis du ikke har fri SMS - derudover går der lige et stykke tid fra du kobler alarmen til/fra i app'en til det er registreret - men du får en SMS fra LockOn, når alarmens status er ændret.

Du kan hente APK installationsfilen her (husk at slå "Ukendte kilder" til under Indstillinger > Programmer):
LockOn Remote (LockOn.apk)

PS. Hvis du vil have en sådan alarm, så skriv en kommentar til indlægget - jeg kan uddele rabat koder, så får du de første 3 måneders abonnement gratis! Kig evt. på www.lockon.dk.

torsdag den 2. september 2010

Den evige ventetone på HTC Desire

Min HTC Desire er blevet lidt for glad for ventetoner (Duut - Duut) på det sidste - så meget at den gerne vil fortsætte med at spille tonerne i røret også efter man har fået forbindelse til den man ringer til (altså henover samtalen) og sågar når man har lagt på!

Der er kun en ting der får den til at holde op, og det er desværre at slukke og tænde telefonen - det ved vi jo alle hvor lang tid det tager!

Jeg ved ikke om det er alle telefonnumre man ringer til, men i hvert fald min telefonsvarer hos 3 - den er stensikker næsten hver gang. Øv...

Har snakket med HTC hotline, der også har hørt om andre der har problemet.

Der skulle være to løsninger på problemet, den ene skulle være:

  • Menu > Indstillinger > Opkald > Viderestilling af opkald og slå alle viderestillinger fra

  • Genstart telefonen

  • Slå viderestillingerne til igen


Det virker så bare ikke på min telefon, for 3 understøtter ikke at man deaktiverer viderestillinger.

Løsning nr. 2: Nulstilling af telefonen!!! Arggh!!

Godt så - var der ikke noget med Backup til SD i telefonen? Nej da; for den funktion har Google pillet ud af Android i Froyo (2.2) firmwaren - den var der kun i Éclair (2.1) - i stedet har de lagt en funktion til backup af telefonen direkte til Google's server (smart!) - men altså kun for Google telefoner, ikke andre producenters (what???) - man fjerner en funktion som alle kan bruge og laver en som kun ens egne "showcase" telefoner kan bruge, det er da virkelig enormt gennemtænkt.
Bemærk at dette betyder, at næste firmware opdatering der ruller ud kommer til at nulstille din telefon - der bliver ikke backup af dine indstillinger og genindlæsning efter opdatering, som fra 2.1 til 2.2...

Nå - hvad gør en klog så - jo man kan jo forberede sig lidt:

  1. Sørg for at alle dine kontakter er Google kontakter (de skal ikke være Telefon kontakter eller SIM kort kontakter) - så bliver de automatisk synkroniseret med din Google account.

  2. Din kalender (hvis du bruger den) er automatisk synkroniseret (forsvinder ikke).

  3. Installer AppBrain - den husker for dig, hvilke apps du har installeret på din telefon, så du ikke skal skrive ned på papir og manuelt installere hvis du nulstiller. Den kan endda synkronisere apps mellem flere Android telefoner - det er smart!

  4. Installer SMS Backup & Restore - den kan gemme alle dine SMS'er på SD kortet, så kan du læse dem ind igen, når telefonen er nulstillet.


Tilbage er der så opsætning af email, wifi og dine 7 skærme (evt. flere, hvis du bruger Temaer) - dem kan man desværre ikke lave backup af, så det er forfra - men så får man også ryddet lidt op på telefonen...