Mange af de gratis programmer der findes på Market pt. er - lad os se de i øjnene - crap og spild af tid. Der findes dog nogle rigtig gode imellem og mens vi venter på at kunne købe programmer direkte på Market, så kan man jo hente demo versioner ned og prøve dem af.
[singlepic id=8 w=180 h=300 float=right]
Et af de programmer jeg faldt over var "MyBackup" - det kan hentes i en prøve version, der fungerer i 30 dage og jeg kan varmt anbefale det - det fylder minimalt (ikke "bloatware"), er super simpelt at bruge og så kan man tage backup af hele mobilen (opsætning, kontakter, programmer - alt) til enten SD kortet eller online (sidstnævnte dog kun i Pro versionen).
Man kan vælge præcist hvilke opsætninger og data man vil have med i backuppen og også når man gendanner kan man pille enkelte data ud - f.eks. kun tage backup af eller gendanne kontakterne.
Programmet har reddet min r*v flere gange, mens jeg har rodet med firmware på telefonen - problemet er bare at det registrerer sig automatisk online, første gang man bruger programmet, og telefonens IMEI nummer bliver åbenbart brugt - man får altså ikke 30 dage mere, selvom man vælger at nulstille fabriks indstillinger på mobilen!
Heldigvis kan man købe programmet på producentens hjemmeside via Google Checkout (eneste mulighed for os i DK at købe Android apps, indtil Market bliver åbnet) - dette kan gøres direkte fra mobilen; der er simpelthen et link i programmet man kan trykke på, når prøvetiden er udløbet - så hopper browseren direkte ind på Checkout, hvor man kan oprette sig og betale via Visa eller Euro/mastercard.
Apropos Google Checkout, så er der en meget uheldig faldgrube, som jeg vil advare om; hvis du ikke allerede har tilknyttet Google Checkout til din Google konto, så bliver det automatisk oprettet når du køber via din mobil (jeg købte Mybackup Pro via mobilen med mit kreditkort) - men den opretter kun Google Checkout Mobile!
Det vil sige at du godt nok får en email med kvittering på din Gmail, men for at se dine køb via en PC browser, skal du (også) oprette en Google Checkout via din PC browser - men pas på med det! - det er nemlig ikke ligegyldigt hvordan du gør det!
[singlepic id=7 w=640 h=480 float=]
Klik på billedet for at forstørre
I mailen med kvitteringen står der "Want to use Checkout on your computer too?" - nedenunder er linket "Upgrade your account for maximum benefits"; tryk for guds skyld på dette link og lad være med at gå ind på Google og tilknytte Checkout der, som jeg gjorde - du ender med to separate Checkout kontoer - en du kan købe med via mobilen og en anden konto du kun kan bruge fra PC browseren!
Jeg har nu det problem, at jeg ikke kan se de ting jeg har købt på mobilen nogen steder - i emailen med kvitteringen er der ikke et download link til den software man har købt!
Hvad værre er - man kan ikke "af-tilknytte" en Checkout konto, når først den er oprettet, så jeg kan ikke slette den jeg kom til at oprette ved en fejl. Hvis jeg nu klikker på linket i mailen med kvitteringen, får jeg at vide at jeg allerede har oprettet en konto på PC'en (hvad jeg jo har) og jeg er nødt til at oprette en helt ny Google (Gmail) konto, for at "opgradere" min Checkout Mobile konto!
Sandheden gik op for mig, da jeg ville gendanne min telefon efter endnu en firmware (gen)opgradering - jeg kunne ikke få downloaded den Pro version jeg lige havde købt! Altså lå alle mine kontakter i en backup jeg ikke kunne genindlæse - ikke engang med MyBackup trial, for den var jo udløbet...
Heldigvis fik jeg kontakt med RerWare næste dag og fik en mail tilsendt med download link. Men jeg var mere end knotten, indtil det lykkedes mig at få mine kontakter tilbage...
MyBackup Pro koster $4.99 (ca. 25 kroner i skrivende stund) - det er jo en ringe udgift for at sikre sine data...
Læs mere her: RerWare.com
Jeg har installeret Backup Pro på min Hero mobil, men hvordan gendanner man på en ny telefon når man har sat SD-kortet i??????
SvarSletHej Jan,
SvarSletDu skal installere MyBackup Pro på den nye telefon, så kan du gendanne backupfilen fra SD kortet på telefonen. Jeg ved faktisk ikke om man kan installere den samme kopi (licens) af Backup Pro på flere telefoner, eller på en ny telefon (når man udskifter den gamle) - tror den er bundet til telefonens IMEI eller serienummer. Jeg har kun prøvet at gendanne til den samme telefon, indtil videre, men det kan jo godt være det virker, ellers må du købe en ny licens til den anden telefon (det er jo ikke det dyreste program).
Hvis du ikke kan finde download link på den nye telefon, kan du bare pege browseren til http://www.rerware.com/MyBackup/MyBackupPro.apk, så henter den nyeste version af programmet ned - første gang du kører det skal du indtaste dit ordrenummer, for at låse det op.
Husk at sætte "hak" i indstillingen "Ukendte kilder" for at du får lov til at installere programmer (apk filer), der ikke hentes direkte fra Market (gå til hovedskærmen, tryk Menu tast, vælg Indstillinger > Programmer og dernæst hak af i indstillingen).
PS. Du burde også kunne hente demo version og bruge den til at gendanne på den nye telefon, da den jo ikke har været aktiveret før...
/Thomas