Viser opslag med etiketten medieserver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten medieserver. Vis alle opslag

torsdag den 22. oktober 2009

Hvad en PS3 også kan bruges til...

Har i dag fået min PS3 tilbage fra reparation - det skulle have taget en måned, men alligevel tog det kun ca. en uge og i dag modtog jeg en helt ny! sender en venlig tanke til Sony :)

Da jeg var ved at sætte den nye op, faldt jeg over en funktion til at rippe CD'er med og lægge dem ind på harddisken.

Det er der jo selvfølgelig ikke noget nyt i, det kan jeg jo allerede med en af mine bærbare, inklusiv hente data ned fra CDDB/Gracenote - der er bare det, at jeg ikke har optisk drev i nogen af dem! Så jeg er nødt til at fedte rundt med en ekstern DVD brænder med tilhørende strømforsyning og ditto strømforsyning til den bærbare, så den ikke går død efter X antal CD'er.

Det bliver hurtigt noget rod på sofabordet, når man sidder og ser TV mens man ripper sin CD samling og snubler i en ledning på vej over efter en kop kaffe og ledningen vælter CD stakken på gulvet, så man ikke kan finde hoved eller hale i de CD'er man har rippet og dem man mangler (det har jeg nemlig prøvet!).

Ind fra højre kommer PS3'en, der kan indstilles til præcis det format (AAC, MP3 eller ATRAC) og bitrate (op til 320 kbit for AAC/MP3 og 356 kbit for ATRAC) man ønsker, automatisk indlæser kunstner, albumnavn og titel fra internettet og lægger numrene ned i undermapper for hvert album.

Det vil sige at jeg uden at stille en masse isenkram op, bare kan sætte min PS3 i gang med at rippe CD'er og ellers bare fodre den en ny en gang i mellem. Når jeg så er færdig med dagens bunke CD'er, sætter jeg bare en ekstern harddisk til og kopierer hele dynen derud - lige til at lægge ind på min medieserver!

Nu mangler jeg så bare muligheden for selv at definere hvordan numrene lægges ned på harddisken - jeg har nemlig mine opdelt i undermapper for hver kunstner, herunder mapper for hvert album og numrene navngives med "<tracknumber> - <tracktitle>" - men det er småting, jeg sagtens kan leve med.

Den er tilmed virkelig hurtig til at rippe CD'en - eksempelvis tog det under 4 minutter at rippe Depeche Mode's "Music for the Masses", det er i gennemsnit kun 16 sekunder pr. nummer!

Til sammenligning tog det typisk ca. 15 minutter at rippe en CD på min Dell X300 (Centrino M 1.4 GHz) med USB brænder tilsluttet...