Viser opslag med etiketten WordPress. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten WordPress. Vis alle opslag

onsdag den 27. april 2011

Crash boom bang (husk backup!)

Ja - så skete det altså også for mig - min blog har været nede ca. siden kl. 13 - her løb / nemlig tør for plads, midt i jeg var ved at opdatere et indlæg.

Det gik jo som det kunne - resultatet blev en korrumperet wp_posts tabel i databasen til min lifeblog - selvfølgelig den vigtigste af alle, intet mindre kunne gøre det!

Måske jeg skulle få sat noget diskplads overvågning op? Hmm...

Hvornår tog jeg sidst backup af min blog database? Hmm... 16/12-2010 - dur ikke...

Hvad mon Webmin's database administration kan? Intet! Kunne ikke engang se databasen (selvom det kun var en af tabellerne den var gal med).

Prøvede en repair via PHPMyAdmin - kunne se alle tabellerne i databasen, men wp_posts havde status "in use" - googlede lidt - nope, den stallede bare i forsøget...

Googlede videre - virkede heller ikke, men blev ledt på sporet af  myisamchk, som jeg læste lidt man pages på - det måtte være sidste skud i bøssen.

Først lukkes mysql ned (/etc/init.d/mysqld stop)
Check med ps - ef |grep mysql indtil der ikke kører flere mysql instanser.

Første forsøg (myisamchk -r wp_posts.MYI) endte med fejlen:

myisamchk: Disk is full writing '/tmp/STxlpW4r' (Errcode: 28). Waiting for someone to free space... Retry in 60 secs

Øv... for lidt plads i /tmp - som ikke sådan lige kan udvides.

Løsningen er at specificere en anden mappe end /tmp:

mkdir /home/mysqltmp
chmod 0777 /home/mysqltmp
cd /var/lib/mysql/blog
myisamchk -r --tmpdir=/home/mysqltmp wp_posts.MYI


Se så! Det var sager - herefter startede jeg mysql igen (/etc/init.d/mysqld start) og til sidst apache (/etc/init.d/apache2 start).

Voila! lifeblog flyver igen! Og så lige en backup med BackWPup - og en reminder til mig selv om at gøre det noget oftere...

mandag den 3. januar 2011

Det var det fiber eventyr – del 3

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal tro på, bliver trukket rundt i manegen af TDC.

Har fået på skrift (email fra Waoo!) at de flytter mine kundeforhold over til dem, så jeg ikke får FastTV - i denne mail står der udspecificeret at jeg får de samme produkter som jeg har i dag (komplet med TV pakker m.m.) og at "Vi får lavet ændringen i de første dage i det nye år" - det ser jo så ud til at de ikke kan holde dette løfte alligevel (se denne artikel på Computerworld).

Som jeg ser det nu, har jeg kun 2 forskellige muligheder, hvoraf ingen er tilfredsstillende:

  1. Jeg beholder Waoo! internet/telefon - dermed mister jeg mulighed for IPTV, da man ikke kan have flere leverandører (endnu - først efter 07/2011).
    - den mulighed ødelægger meget for mig, da jeg kun har fået netværksstik trukket rundt i huset da det blev bygget, netop med henblik på at jeg skulle have fiber lagt ind og fremover benytte IPTV.

  2. Jeg går over til FastTV - umiddelbart har de et fint TV produkt og muligheden for at optage et sted og se et andet sted i huset kunne jeg godt se det smarte i - det dur bare ikke, når man ikke kan få en fast IP adresse, for det ødelægger min mulighed for have min egen server kørende (med bla. denne blog), hvilket jeg ikke kan acceptere.


Så uanset hvordan det ender bliver jeg taberen i spillet, for TDC har de bedste kort på hånden og samtlige af dem er "Monopol kortet" - de spænder ben for konkurrenterne og lægger mundkurv på dem og kritikerne.

Men jeg giver mig ikke!!!

Jeg har forberedt mig på at få min blog hostet midlertidigt hos Wordpress.com - den skal TDC nemlig ikke have glæden af at udradere...

onsdag den 20. maj 2009

Akismet - et våben mod sploggere og spam?

Så! Nu kan i godt give op - Casino 125938948, Cialis, Viagra, Mariah Carey nude - BAAH!

I den sidste tid er min blog blevet oversvømmet med ovenstående spam og splog attacks - i starten var det en eller to om ugen, som jeg manuelt skulle klikke spam til, men det har bare taget overhånd nu - på bare få dage kunne der akkumulere sig 20-30 irrelevante og højest uinteressante kommentarer til mine blog indlæg - på engelsk!

Dem der følger med på min blog ved udemærket at den er på dansk, så det er ret så afslørende med kommentarer som "I like your site! qauziuoiuwr"...

Men nu har jeg fået en WP API key og aktiveret mit Akismet plugin, så det skulle forhåbentlig gøre det af med de forpestede snyltere - sådan!

Hvis du selv hoster din blog, skal du have fat i en API key, for at bruge Akismet plugin - det kan du gøre på følgende måder:


  1. Få en gratis API key - opret en bruger på WordPress.com (behøver ikke at oprette en blog):
    http://en.wordpress.com/api-keys

  2. Få en Commercial API key (hvis du er pro-blogger eller virksomhed) på Akismet's hjemmeside:
    http://akismet.com/commercial


Hvis du har din blog på WordPress.com, skal du så vidt jeg ved kun slå dit plugin til, da du allerede har en API key registreret via denne.

Mere info: http://akismet.com