Hvis dit Sony Bravia TV eller din Sony Bluray afspiller ikke er en model fra 2012, så kan du godt glemme alt om at bruge udstyret sammen med Netflix - Sony's melding er klar - affind dig med det, brug en PS3 eller PC tilsluttet TV'et - eller køb en ny Bluray afspiller fra 2012 (en af deres Sx90 modeller).
Dette til trods for at selv samme modeller man allerede har fungerer fint med Netflix i f.eks. USA.
Deres forklaring er, at det er Netflix der udvikler den "app" der skal bruges på udstyret og de vil ikke frigive den til udstyr i Danmark, som er solgt før åbningen i Danmark.
Det udstyr der benyttes til at tilgå tjenesten i Danmark skal benytte den nyeste version af deres app og den gider de ikke lave, så den fungerer på "ældre" udstyr (på trods af at det måske kun er 1-2 år gammelt) - også selvom selv samme udstyr er solgt i andre lande hvor tjenesten har været tilgængelig i længere tid og fungerer netop på de samme modeller.
Så der er nok mange der får sig en kedelig oplevelse, hvis de forventer at deres Netflix ready udstyr fra Sony kan bruges sammen med Netflix, som netop er lanceret i Danmark.
Jeg købte selv en Sony BDP-S570 model som var en smule dyrere, fordi den både kunne S... og slå på tromme - indbygget flash til Bluray, trådløst netværk, adgang til streaming tjenester, DLNA streaming af musik og film.
Årsagen var, at jeg var blevet træt af at se Bluray film på min PS3, fordi den larmer så meget at man ikke kan holde ud at se en hel film - ville have noget der var lydløst, ikke brugte så meget strøm og var så vidt muligt fremtidssikret.
Så virker det jo lidt paradoksalt at det udstyr jeg har købt, og som burde fungere sammen med Netflix ikke kan bruges og min eneste anden mulighed er - igen - at tage min PS3 i brug, for at tilgå tjenesten og se film.
Samme problem har en bekendt på Google+ - hans Sony Bravia TV er under ½ år gammelt og det har fungeret fint med både Netflix og Hulu (med en IP adresse fra USA), men han kan ikke tilgå Netflix via en IP adresse fra Danmark. Præcis samme melding fra Sony - køb dig noget nyt udstyr fra 2012, så skal du bare se...
ja, det har vi også fundet ud af nu!! Kan få det til at virke på vores gamle wii som børnene bruger på vores gamle billedrør tv i kælderen. Men ikke på vores næsten nye Sony Bravia tv. Så har vi lært det !! Sidste gang vi køber Sony produkter..... Og nej, køber ikke andre nyere sony produkter for at få det til at virke
SvarSletJa, det er ærgerligt at Sony er faldet så meget af på den. i 90'erne var det toppen af udstyr, der både lød og fungerede godt, men der er gået for meget profit og omsætningshastighed i den.
SvarSletDet er faktisk synd - der må sidde en mand højt i hierarkiet og træffe alle de forkerte beslutninger - eller også er det måske i virkeligheden de rigtige?
Måske er det bevidst at den funktionsmæssige levetid er væsentlig kortere end den tekniske, så folk er tvunget til at skifte udstyr ud, som ellers fungerer godt og ville have mange års levetid endnu.
Et dårligere alternativ er måske som visse andre mærker, der konstruerer deres udstyr efter at det gerne skulle fejle efter et bestemt antal år, enten med indbyggede elektriske defekter eller softwaremæssige fejl, der udløses efter bestemt forbrugsmønster eller en simpel nedtælling (se The Light Bulb Conspiracy - http://www.imdb.com/title/tt1825163/).
Så er det trods alt mere reelt at udstyret som udgangspunkt fungerer som det skal, men så bliver teknologisk forældet - problemet er bare at det i dette tilfælde drejer sig - for nogle - om mindre end ½ år efter de har købt et relativt dyrt produkt. Det er bare ikke i orden.
Specielt når man kan påvise at præcist det samme produkt man har købt fungerer andre steder i verden med de udeladte funktioner og det faktisk bare er nogle få personers beslutninger der afgør at man ikke får de samme funktioner, selvom der ikke er noget teknisk der forhindrer det.