Viser opslag med etiketten Hotmail. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hotmail. Vis alle opslag

onsdag den 10. marts 2010

Hotmail virker IGEN ikke i Ubuntu/Firefox

Æv - nu virker min Hotmail igen ikke med Firefox i Ubuntu (pt. 9.10 / Karmic Koala) - nøjagtig samme symptomer som sidste gang, da det ikke virkede i Ubuntu 8.10: Man kan sagtens læse emails, men ikke besvare eller oprette nye emails, da tekstfeltet man skal skrive i er inaktivt (gråt).

Løsningen var på daværende tidspunkt at ændre general.useragent.vendor strengen fra "Ubuntu" til "Firefox" (se tidligere indlæg), men det virker desværre ikke denne gang.

Jeg gætter på at årsagen er seneste Firefox opdatering, eller måske har det noget at gøre med det "Frie browservalg" som Microsoft lige har indført?

"Du må gerne bruge Firefox, Chrome eller Opera, men så får du bare ikke adgang til din Hotmail - æv bæv" - hvor frit er browservalget så i virkeligheden?

Men for mig er det ved at være evigt ligegyldigt, har fået nok af digital diskrimination - har længe haft en Gmail konto hos Google, som jeg har tøvet lidt med at anvende generelt, fordi jeg havde min Hotmail konto registreret lidt for mange steder - men desværre kan jeg ikke anvende en email konto, som jeg ikke kan sende fra eller besvare emails med.

Desuden er jeg blevet lidt mere Pro-Gmail, efter jeg har fået en HTC Hero med Google Android - det giver lidt mere mening at have Gmail som primær email konto, når klienten er integreret i telefonen.

Det store spørgsmål er så nu, om Google bliver stævnet, med krav om at fjerne Gmail klienten fra Android, så vi får "Frit email valg"? Haha...