Viser opslag med etiketten Espresso. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Espresso. Vis alle opslag

onsdag den 3. marts 2010

Miljøvenlig espresso maskine - ja tak!

Faldt lige over denne "Handpresso" på nettet - den må jeg simpelthen eje!

Det er intet mindre end en miljøvenlig espressomaskine, hvor man selv leverer trykket via en håndpumpe. Man hælder formalet kaffe og vand fra elkedlen i og pumper den op til 16 bar (indbygget manometer), derefter vender man den om og trykker på en knap - vupti - kaffen strømmer ned i koppen.




[caption id="attachment_356" align="aligncenter" width="438" caption="Handpresso Domepod"][/caption]

Den findes også i en version til kaffe puder (Handpresso E.S.E), ikke ulig dem til Philips Senseo maskinen og man kan få et væld af tilbehør til den.

Den er måske lidt halvdyr (ca. 800 kr.), men hvis den er bygget lige så solidt som den ser ud til, kan den jo holde i mange år og så bruger den jo ingen strøm - det er lige kaffe på min mølle...

Eksternt link: http://www.handpresso.com

mandag den 31. august 2009

Oh, at være en kaffeslave...

Ja, så blev jeg nødt til at slagte muldvarpen og købe en ny espresso maskine, den gamle kunne bare ikke mere.

Har haft en Krups Orchestro i snart 7 år, og den har tjent mig godt. Desværre er den begyndt at falde lidt af på den - kaffen er ikke rigtig varm mere, ikke stærk nok og så er den begyndt at fylde vand i bakken til de brugte bønner og i øvrigt lække vand ud på bordet -  sidstnævnte  er ikke specielt populært hos fruen i huset!

[caption id="attachment_175" align="aligncenter" width="300" caption="Krups Orchestro F889"]Krups Orchestro F889[/caption]

Desværre er reparation ikke en mulighed, for Krups har valgt en ny servicepartner i Ålborg og da jeg bor på Sjælland, vil det koste ca. 2000 kr inklusiv transport frem og tilbage, samt en uges ophold hos svigerfamilien, mens jeg venter på at få den tilbage.

Jeg har længe gået og ventet på at finde det rette tilbud, gav i sin tid omkring kr. 4000 for min Krups, så det skulle være i det prisleje (gerne billigere). Jeg var også fast besluttet på at det skulle være en fuldautomatisk maskine igen - er bare ikke til kaffegrums over hele køkkenbordet, på gulvet og i vasken.

Mine forældre har købt en Saeco Taleo Touch til kr. 3.999 på Nettorvet og den laver faktisk bedre kaffe, end jeg kan huske min Krups gjorde, selv da den var helt ny.

Nu har Nettorvet så tilbud på en Saeco Taleo Ring - fuldstændig mage til Touch modellen, bare uden touchskærmen og med manuel drypbakke (uden motor) til prisen 2.999.

[caption id="attachment_176" align="aligncenter" width="300" caption="Saeco Talea Ring"]Saeco Talea Ring[/caption]

Til den pris kan jeg også tillade mig at købe en original automatisk mælkeskummer - har aldrig rigtig brugt dampdysen i den gamle, for meget rengøring (er lidt magelig i den retning!).




[caption id="attachment_179" align="aligncenter" width="140" caption="Talea Milk Island"]Talea Milk[/caption]

Nu venter jeg så bare på den dukker op i min lokale brugs - forventer den ankommer om ca. 14 dage - indtil da må jeg klare mig med slave kaffen på arbejdet eller en Nespresso, så er der også noget at glæde sig til...