Kom lige til at se, at i dag er det faktisk præcis et år siden jeg sidst skrev et indlæg på min blog. Tilfældigvis var emnet noget med services jeg lukkede ned, fordi jeg ikke længere benyttede dem.
I dag lytter jeg stort set ikke til den musik jeg selv har samlet gennem tiden - det startede med et storstilet projekt med at rippe alle mine CD'er til MP3'er - så røg CD'erne på opbevaring. Siden er MP3 filerne stort set røget samme vej - har dem stadig liggende på min server, men jeg bruger dem stort set kun, når jeg skal skifte ud i den musik jeg har liggende på det SD kort, som jeg bruger i anlægget i bilen - det er ikke alle steder jeg kan streame, så er det rart at have lidt man kan afspille offline.
Efter Chromecast er kommet til har der været endnu mindre grund til at holde serveren i live, da jeg nu streamer musik fra Google Play Music direkte til min anlæg derhjemme - men selv den musik er jeg begyndt at bruge mindre og mindre - til fordel for mit streaming abonnement på Deezer, som jeg fik til super kampagne pris - 59 om måneden - så synes jeg godt jeg kan være med. Det er noget andet når priserne nærmer sig 100, så synes jeg det bliver for grådigt - det er jo trods alt pr. person i husstanden, man kan ikke dele et streaming abonnement, ligesom man har været vant til at dele den musik der er i huset.
Nok om det.
Jeg går i tankerne, om ikke det er tid at lukke ned for min blog. Ligesom det at eje musik og film er overtaget af streaming abonnementer, er jeg blevet langsomt mere aktiv på sociale medier (faktisk kun et - Google+) - så meget at de nu er et år siden jeg sidst skrev noget på min blog! Det - og så det faktum at mit plugin til backup af blog'en - BackWPup - er begyndt at fejle voldsomt, efter enten en Wordpress opdatering eller opdatering af BackWPup. Jeg tror simpelthen ikke de gider have, at folk der ikke har købt deres store forkromede kommercielle udgave kan bruge den gratis udgave længere, så der er indlagt snubletråde og besværligheder.
Det betyder at jeg ikke længere kan tage backup af mine indlæg som XML filer, jeg kan kun tage backup af hele databasen - hvilket betyder at jeg ikke kan genetablere min blog så nemt, hvis min server skulle dø - jeg kan heller ikke få XML filerne ud, som jeg ellers ville kunne bruge til at flytte min blog til wordpress.com eller konvertere til blogger.
Derudover er jeg træt af at min server går i stå i tide og utide, hvor jeg er nødt til at slukke og tænde den, for at få den op igen. Troede i starten at det nok var harddisken der begyndte at vise svaghedstegn, eller et gammel problem jeg havde, med at swap partitionen blev fyldt op (som jeg mener jeg fik løst).
Men i virkeligheden er problemet helt sikkert noget med syslogd, som kan finde på at hænge - så bliver bufferen i dev/log ikke tømt, fyldes op og så staller processerne en efter en, efterhånden som de ikke kan komme af med deres logs (Ubuntu server slowly stops responding). Men jeg gider ærlig talt ikke gøre noget ved det.
Har i stedet tænkt mig at geninstallere den (og dermed slut med blog'en) og bruge den til andre formål i husstanden - vi har f.eks. fået en Chromebook, men den kan som bekendt ikke skrive ud på printere, der ikke har indbygget Google Cloud Print. Så jeg vil i stedet installere en lille debian linux og en Cloud Print gateway på serveren, så vi kan udskrive til printerne igennem den - der er flere løsninger til dette, så jeg skal lige have fundet den rette.
Det nok bliver noget med en lille USB til at boote på (eller et SSD drev) og ellers ingen harddisk i serveren. Cloud Print gateway på, og så skal den ellers ikke lave andet.
Jeg har også fået en ny trådløs router - en Asus RT-68U - der kan fungere som netværks filserver - kobler bare en ekstern USB harddisk på og vupti er den filserver - så er formålet med at have sin egen server kørende jo efterhånden udvandet en del, når alle de andre ting jeg brugte den til er lukket ned.
Brugte også min server til SSH gateway, så jeg kunne snyde og sidde i andre lande og lade som om jeg browsede hjemmefra ;o) den funktion har min router også overtaget, da den fungerer som VPN gateway.
Det er ikke lige om hjørnet jeg lukker blog'en ned, men det kan godt være den en dag er nede for altid - så hvis der er "guldkorn" i skal bruge, er det nok nu der skal laves copy/paste eller udskrives til PDF...
Det har været sjovt og lærerigt at holde sin egen server kørende, men tiden er efterhånden en anden.
Hvis nogen stadig vil holde kontakten, vil jeg opfordre til at følge mig på Google+ da jeg skriver en del om de samme emner - omend i en lidt kortere form.
Gå til min Google+ proil
Om du vill se kasinosidor som där du kan spela utan svensk licens kan du följa den här länken https://bastanatcasinon.com/casino-utan-svensk-licens/
SvarSlet