Strategien har tidligere været, at alle billederne i hvert fald lå både på serveren og mindst en bærbar i husstanden, men den er gået fløjten for længe siden, efter min hustru har fået en netbook og jeg bruger min firma computer - den ene kan der ikke være noget på, den anden må der ikke ligge noget på...
Valget faldt på en 1 TB Seagate FreeAgent GoFlex 2.5" USB harddisk - af flere grunde:
- Den kan nøjes med at bruge 1 USB stik - modsat tidligere typer, der skulle bruge 2 USB porte, for at have strøm nok.
- Man kan opgradere til USB 3.0 eller købe enten en USB, FireWire eller netværks dock, alt efter hvordan man vil koble den op (sidstnævnte findes endda med plads til 2 GoFlex drev).
- Jeg fandt et special-price-for-you tilbud til 699 i Computercity - havde eller satset på en 500 GB, fordi 1 TB modellen kostede 999 på deres hjemmeside.
Men en ting er at hive muldvarpen frem, en anden er at få dyret koblet op til serveren på en måde, så det ikke bliver et bøvl at tage backup, når trangen er over en - jeg fik derfor lejlighed til at løse et mindre irritations moment jeg har haft ved min server - man får ikke automounted USB drev, når man tilslutter dem - man skulle lave en SSH forbindelse og mounte manuelt som root - det er ikke umiddelbart noget der hjælper på lysten til at lave en ad-hoc backup!
Der findes flere løsninger på nettet, bla. ivman og halevt (som dog også kan løse andre opgaver), men den letteste løsning blev at installere pakken "usbmount" (
sudo apt-get install usbmount
) - den fungerer lige ud af flasken - i hvert fald med ext2 og ext3 formaterede drev.Nu var der jo bare det lille problem, at harddisken jeg havde købt var formateret med ntfs og jeg havde besluttet mig til at beholde dette format, så den trods alt er direkte læsbar fra en Windows maskine (der jo stadig ikke fatter hat af andre disk formater) - det kræver lige et par ændringer i
/etc/usbmount/usbmount.conf
, for at også partitioner med ntfs (og fat) bliver mounted:- Linjen med
FILESYSTEMS
skal ændres tilFILESYSTEMS="ext2 ext3 vfat ntfs"
- Linjen med
FS_MOUNTOPTIONS
skal ændres tilFS_MOUNTOPTIONS="-fstype=ntfs,rw,errors=remount-ro,dmask=0000,fmask=0000 -fstype=vfat,dmask=0000,fmask=0000"
Det var umiddelbart alt der skulle til - da jeg stak USB stikket i porten, blev harddisken automatisk mounted på
/media/usb0
- skrivbar selvfølgelig!Endnu en smart ting ved usbmount er, at den samtidig laver en symlink i
/var/run/usbmount
med navnet på enheden - f.eks. i mit tilfælde /var/run/usbmount/Seagate_FreeAgent_GoFlex_1
- herved kan jeg være sikker på at ramme den rigtige harddisk, uanset om jeg har andre enheder tilsluttet før den - altså selvom den bliver mountet på /media/usb4
vil dette symlink stadig ramme den rigtige harddisk - genialt i forbindelse med backup scripts...Nu mangler jeg blot at konfigurere backup via webmin - så det bliver så smertefrit som muligt - det skulle gerne køre med noget rsync, men det skulle være til at finde ud af.
PS. Jeg kører stadig Ubuntu 8.10, indtil jeg synes det giver mening at opgradere, det er derfor ikke sikkert usbmount vil fungere på nyere distributioner (læs: nyere kerner) og programmet ser ud til at være forladt af udvikleren - men generelt skulle den virke på debian baserede distributioner - der er kun en måde at finde ud af det på!
Eksterne kilder:
http://usbmount.alioth.debian.org/
http://tinyhack.com/2008/08/25/tips-for-agestar-ncb3ast/
Kanon - igen fik jeg lige hjælp til min server. Fortsæt det gode arbejde!
SvarSlet.. Nu med ekstern harddisk, daapd, og usbmount og det kører bare ;-)
Kanon! Kunne se at du spurgte efter forslag til musik streamer til dit anlæg - jeg ville foreslå en Logitech Squeezebox Receiver til kr. 999 - den uden Squeezebox Controller, da du kan hente en gratis Squeezebox Controller app til din Android mobil (søg på Logitech). Umiddelbart en god og billig løsning.
SvarSletHvis det skal være en tand lækrere, kan du få en Squeezebox Touch til 2.799 - den kan resten af husstanden betjene uden problemer og du kan stadig bruge din mobil som fjernbetjening.
Alternativt en Squeezebox Duet, med Receiver og Controller til. 2.699.
Har selv overvejet en af ovenstående, men indtil videre fungerer mit Cisco WHA udstyr stadig, så det står ikke lige til udskiftning...
Yeah - har kigget på Squeezen ;-) Men desværre har konen ikke androidmobil. Så jeg savner noget hvor man direkte på skærmen kan vælge musik mv..
SvarSletMen det er da en fed feature at man kan bruge sin mobil ;-)
Så er Duet eller Touch modellen måske bedre - de koster lidt, men de fungerer så også generelt godt - desuden skulle de være ret åbne overfor hvilken medie server man benytter, modsat SONOS der kun fungerer med deres egen medie server (så vidt jeg ved)...
SvarSlet