torsdag den 18. marts 2010

Årsag til HTC Hero crash fundet

Har haft et meget irriterende problem med min HTC Hero, siden jeg fik firmware opdateret i september sidste år (2009); næsten hver gang jeg skriver emails eller SMS'er, oplever jeg at en system process (android.process.acore) crasher og tager hele teksten jeg har skrevet med sig - nogle gange crasher Sense UI også.

Er ret hidsig, når det kommer til den slags utilgivelige og åbenlyse fejl i firmware, som burde være rettet før frigivelse, så telefonen har ofte været tæt på at blive luftbåren, i retning af en hård overflade ;)

Men jeg har dog min tålmodighed at stå imod med, så jeg har ventet, ventet og ventet på at HTC skulle tage sig sammen til at rette denne fejl, men der er intet sket og nu skriver vi marts 2010 :( kun løse rygter om at der kommer en ny firmware baseret på Android 2.1 er sluppet ud, men intet konkret - sidst jeg hørte noget (fra HTC) regnede de med frigivelse i næste måned (april), men de har tidligere sagt november 09, februar og marts 2010, så jeg ved ikke lige om man kan regne med noget i den retning.

Men ad omveje og grundet min stædighed har jeg selv fundet årsagen til problemet med de irriterende crash - det er simpelthen den automatiske synkronisering af telefon kontakter med min Google konto, der fejler - hvilket sker ved faste intervaller. Og da bla. kontakter håndteres i netop android.process.acore, får det denne process til at crashe pga. en bug i firmware (enten HTC eller Googles) - OG da Sense UI er afhængig af adgang til kontakter og processen generelt, blive den revet med i faldet.

Faktisk har synkronisering af kontakter ikke fungeret siden juli 2009 - altså før den "nye" firmware blev frigivet i september 2009, men i den gamle firmware fik det ikke processen til at crashe - altså er det en ny fejl der kom i den seneste firmware.

Og det jeg så er rimelig harm over er, at HTC har fedspillet og lurepasset i 7 måneder uden at røre en finger - den fejl skulle, burde og kunne  være rettet meget hurtigt - men de har nøjedes med at fokusere 150% på at lave den nye 2.1 firmware.

Løsningen er faktisk meget enkel: Slå synkronisering af kontakter fra (kalender og Gmail er OK), så holder processen op med at crashe!

Se - det burde HTC's support medarbejdere have kendt til og fortalt mig for længe siden, så kunne jeg have sparet mange ærgelser og frustrationer i de sidste 7 måneder der er gået...

Men nu kan det så snart være ligegyldigt om der kommer en ny firmware eller ej, for der er snart så meget skuffelse i baggagen at jeg er blevet træt af telefonen - en HTC Desire lander i næste måned og så ryger (anti) Hero'en i skuffen, sammen med de andre smartphones der har skuffet mig gennem tiden (Nokia N80 m.fl.)...

6 kommentarer:

  1. Oohhh - som trofast læser af denne blog (dog ikke så meget skrivende læser ;-)) lyder det jo lidt ærgerligt med den der HTC Hero.

    Har selv gået og lurepasset lidt på en brugt Hero i stedet for min gamle touch dual. Er den til salg? ;-)

    I øvrigt - lækker blog - glæder mig hver gang over der kommer et indlæg ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Simon!

    Mange tak for de rosende ord :) det er rart at vide at der er nogen, der sætter pris på det jeg skriver - også rart at få kommentarer ind på det jeg skriver - det ansporer mig jo til at skrive nye indlæg på bloggen :)

    Jeg kan desværre ikke sælge Hero'en, da det er en firma telefon (og det bliver Desire også), så den ryger nok ind i puljen af telefoner til udlån internt.

    Der kommer jo som lovet en ny firmware til Hero, så den skal såmænd nok komme til at fungere (og nu er den værste fejl jo fundet), så Hero'en ryger nok ikke ned i skuffen (som jeg ellers proklamerede), det var mest for at illustrere min irritation over HTC's tilsyneladende ligegyldighed overfor deres, trods alt, loyale kunder (som stadig tæller undertegnede).

    Men jeg har kigget lidt langt efter Google's (HTC producerede) Nexus One, siden den kom frem, men den kommende HTC Desire er noget bedre skruet sammen, rent hardware mæssigt og med Sense UI er det en svær pakke at slå.

    Ingen tvivl - Hero ER en god telefon og med 2.1 firmware bliver den endnu bedre, du går ikke fejl af den. Men HTC skal virkelig have gang i charme offensiven, for de skal ikke skyde sig ret mange flere gange i foden, før succesen vender...

    SvarSlet
  3. Hæhæ - forsøget skulle da gøres for en god handel ;-)

    Men ja du har ret i at HTC er lidt skod når de endelig har sendt produkter på markedet. Det går nogle gange lidt for stærkt at få noget nyt på markedet i stedet for at få styr på det de allerede har gang i.

    I øvrigt ramte jeg forbi din blog i forbindelse med en klikkende harddisk på min linux-laptop-eksperiment-server ;-) og siden har jeg hængt ved..

    SvarSlet
  4. Prisværdigt forsøg - er selv lidt af en krejler ;)

    Er enig med din kommentar vedr. HTC - derudover synes jeg, at det virker som om de er meget dårlige til at koordinere deres indsats på flere kontinenter samtidig og zapper forvirret rundt mellem kampagner, uden at blive færdige og uden at skabe en fornemmelse af tilstedeværelse og dedikering til deres produkter. Men hvis først de får styr på dette (og deres support) tror jeg de har en fair chance for at vippe en del konkurrenter af pinden.

    Er du kommet videre med linux-serveren? Min kører klippe staibilt, uden den store vedligeholdelse.

    Når Ubuntu 10.04 bliver frigivet en gang i maj regner jeg med at opgradere - selvfølgelig efter jeg har kørt den som desktop et stykke tid, for at få føling med den :)

    SvarSlet
  5. Den kører klippestabilt! Har dog satset på LTS så jeg slipper for alt for meget vedligehold.
    Det er mit første forsøg med hjemmeserver så det har taget lidt til at vænne sig til en ren tekstbaseret "brugerflade".
    I øvrigt lykkedes det mig også at få serveren til at fungere sammen med windows så at jeg nu kører printserver mv.
    Overvejede en overgang at køre mailserver også - men der gik grænsen - særligt med henblik på sikkerhed. Nu har jeg fået google apps til at styre mail-delen. Det er totalt nice. (Så at du stadig var på hotmail-bølgen - hvad sker der lige der???)

    SvarSlet
  6. Ja, hvad skal jeg sige? nogle gange er jeg doven, det er lidt som med børne opdragelse; man skal vælge sine kampe med omhu ;)

    Men jeg går lidt som katten om den varme grød - skal, skal ikke ikke skifte mailkonto; det er jo oplagt udelukkende at bruge Google, men jeg synes de halter lidt bagefter med deres 7 GB plads - på Hotmail har man jo 25 GB at boltre sig på + Live Drive (yderligere 25 GB til filer), synes Google skal ud af starthullerne der.

    Har faktisk også min egen mailserver, men har aldrig fået den helt i omdrejninger, efter jeg skiftede serveren ud med min EEE Box; kan sagtens modtage emails, men har problemer med at få SMTP delen til at fungere ordentligt og kan ikke benytte den eksternt (som jeg kunne på den gamle server) - det irriterer mig at skulle bruge mobil udbyderens SMTP server.

    Årsagen til at jeg hoppede på Hotmail i sin tid var faktisk også, at jeg var træt af at skulle skifte email adresse, hver gang jeg skiftede internet udbyder - den skal være som et mobilnummer, der følger en.

    På et tidspunkt var jeg fast besluttet på selv at køre mailserver og i fuld gang med at ændre adresser rundt omkring, men så begyndte nogle spam-fjolser at bruge min server som relay og postfix config der pludselig gik i smadder, så virkede dovecot ikke til IMAP adgang og det blev for meget bøvl med sikkerhed og vedligeholdelse (samme årsag til du har droppet det) ;)

    Men hvis jeg kunne få den på plads, er jeg nok fristet til at cutte forbindelsen til andre udbydere og hoste min egen mail - der er mange andre fordele ved selv at køre sin mailserver - bla. ubegrænset plads og størrelse på emails man kan sende/modtage...

    SvarSlet